01/02-18 22:16

Mindreårig stod måske bag skyderi på skole i Los AngelesMindreårig stod måske bag skyderi på skole i Los Angeles

- Foreløbige oplysninger tyder på, at pigen er 12 år, siger politimand om formodet gerningsmand til skyderi.

storybild

En blot 12-årig pige er anholdt i forbindelse med et skyderi på en skole i Los Angeles, hvor to andre elever blev såret, den ene kritisk. Scanpix/Frederic J. Brown

Los Angeles. To skoleelever blev torsdag skudt og såret i et klasseværelse i en skole i Los Angeles. Politiet foretog efterfølgende en anholdelse af en pige, som menes at være 12 år gammel, meddeler de lokale myndigheder.

- En 15-årig dreng blev ramt af skudt i hovedet og er i kritisk tilstand, siger en talsmand for redningstjenesten, Erik Scott.

En 15-årig pige med et skudsår i håndledet er også indlagt.

Tre andre personer i alderen 11 til 30 år kom lettere til skade.

Politiet anholdt en kvindelig studerende og beslaglagde en pistol efter skyderiet, der skete vest for storbyens downtown.

- Foreløbige oplysninger tyder på, at pigen er 12 år, siger Steve Zipperman, som leder politistyrken for Los Angeles' Forenede Skoledistrikt.

Tv-optagelser fra stedet viser en pige med mørkt hår og iført en sweatshirt blive ført ud i håndjern kort tid efter skyderiet.

Distriktet har en politik, som indebærer, at elever i alle større klasser kan blive undersøgt for våben ved tilfældige kontrolundersøgelser med metaldetektorer.

Der er ikke oplysninger om, hvorvidt skyderet havde noget med en våbenundersøgelse at gøre.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Kritiserede Donald Trump: Nu bliver...
bt.dk
Sikke en målfest: Real Madrid var...
bt.dk
Det er utroligt, at det her stadig er...
bt.dk
Brugte millioner på at ligne den...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx