Af Simone Augusta Lundt - 15/07-17 08:26

Mand låst inde bag hæveautomat: Banken var lukket, så der var kun en løsningMand låst inde bag hæveautomat: Banken var lukket, så der var kun en løsning

Han skulle bare skifte låsen i en hæveautomat - da døren smækkede bag ham, indså han alvoren.

storybild

Bank of America. (Billede: SAUL LOEB)

En mand fra Texas i USA skulle skifte låsen i et rum bag en hæveautomat i banken 'Bank of America'. Men rutineopgaven tog en uventet drejning, da han selv blev låst inde.

Medarbejderen vidste, at det virkelig ikke var godt, da han greb efter sin telefon i lommen og indså, at han havde glemt den i bilen. Banken havde for længst lukket, og alle medarbejdere var gået, så de kunne heller ikke hjælpe ham.

Derfor forsøgte han desperat at få kontakt til eventuelle kunder på gaden, som skulle hæve fra automaten. Det gjorde han med papirsedler, hvor der stod 'Vær sød at hjælpe mig. Jeg sidder fast herinde, og jeg har ikke min telefon. Vær sød at ringe til min chef', hvorefter han noterede chefens nummer, skriver den lokale tv-station KrisTV.

LÆS OGSÅ: Kvinde sad på festival-toilet: Så skete det utænkelige

Når nogen skulle hæve, stak han sedlen ud gennem hæveautomatens åbning til kvitteringer. Desværre var der flere, som ikke reagerede på det. Derfor måtte han vente, til der til sidst var en, der hjalp.

Dem, som troede på sedlerne, ringede dog ikke til chefens nummer. De ringede til politiet i stedet, som kom og fik den indelåste medarbejder ud af rummet.

Politiet fortæller, at mange forbipasserende troede, det var en joke. Derfor reagerede de ikke. Da ordensmagten dukkede op, kunne de dog høre en lav stemme, som kaldte på hjælp, hvorefter de regnede ud, at det måtte være alvor.

»Alle er okay, men det her kommer du aldrig igen til at se i dit liv - at nogle sidder fast i en hæveautomat. Det er bare skørt,« sagde politibetjenten Richard Olden fra Corpus Christi Politi.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Nu sætter kronprins Frederik ord på...
bt.dk
Officielt: FCK præsenterer ny spiller
bt.dk
Det plejer vi ikke at få at vide:...
bt.dk
Vildt vejr i vente: Her kan vi få 29...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx