Af Christian Hansen - 15/04-18 22:24

Tidligere førstedame alvorligt syg: Nægter yderligere behandlingTidligere førstedame alvorligt syg: Nægter yderligere behandling

Hun er den eneste i verden, der kan sige, at hun både er tidligere hustru til en præsident OG mor til en tidligere præsident. Men helbredet er slet ikke godt, og nu har hun takket nej til at få mere hospitalsbehandling.

storybild

Barbara Bush ses her med sin mand og søn, der begge deler navnet George Bush. Arkivfoto (Billede: JASON REED)

92-årige Barbara Bush, gift med George H.W. Bush og mor til George W. Bush, lider ifølge familiens talsmand, Jim McGrath, af et 'svigtende helbred.'

Sådan lyder det i en pressemeddelelse, som familien har udsendt søndag aften dansk tid.

Hun har ifølge CNN kæmpet med kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL, og hjertesvigt, og hun har stemplet ind og ud af hospitaler i håb om at blive helbredt.

Men hun har nu besluttet, at hun ikke længere vil modtage behandlinger.

»Det vil ikke overraske dem, der kender hende, at Barbara Bush har været en klippe set i lyset af hendes svigtende helbred, og hun bekymrer sig ikke for sig selv - takket være sin hengivne tro - men for andre. Hun er omgivet af en familie, hun elsker, og hun værdsætter de mange beskeder og bønner, hun modtager,« lyder det fra talsmanden.

Barbara Bush og George H.W. Bush blev gift i 1945 og har således været gift i 73 år.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Valgstederne lukket: Optælling i...
bt.dk
Flyselskab med vildt tilbud: Få penge...
bt.dk
Så er det afgjort: Vinder guld for...
bt.dk
Kate Middleton hylder prinsesse...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx