Af Katrine Frederikke Wandrup - 10/10-17 10:00; Opdateret: 10/10-17 16:13

5-årige Emily har bryster og menstruation - nu skal hun igennem overgangsalderen 5-årige Emily har bryster og menstruation - nu skal hun igennem overgangsalderen

Emily Dover er kun fem år gammel, men alligevel har hun allerede fået bryster, menstruation og kønsbehåring. Hun lider af en sjælden sygdom, som hendes forældre ikke har råd til at behandle.

storybild

Femårige Emily Dover. (Billede: Privat foto)

I Gosford, Australien, bor femårige Emily Dover sammen med sine forældre og søskende. Hun er helt særlig, for hun lider af en række sygdomme, der gør, at hun udviklede bryster som toårig, fik menstruation som fireårig og indenfor det seneste år har udviklet hårvækst på sit køn, sin pande og ryggen.

Selvom hun kun er fem år er hendes knogler som en på ottes. Alle disse ting gør, at hun ikke er ligesom de andre børn på sin egen alder, og derfor er hun allerede meget kropsbevidst og opmærksom på, at hun er anderledes, skriver Mirror.

Emily Dover er så ung, at hun ikke forstår, hvad der sker med hende. Tam Dover, Emilys mor, mindes hvordan datteren reagerede, da hun som fireårig fik menstruation. Pigen har problemer med at gå på toilettet selv, og derfor troede hun, at hun havde lavet stort i sine bukser.

»Hun har ikke haft en chance for at være en lille pige. Hun har allerede skullet lære, hvordan man lægger et bind ind i trusserne,« siger moderen til Mirror.

Hele sit liv er Emily Dover vokset meget hurtigere end andre børn. Da hun blev født havde hun en gennemsnitlig størrelse, men allerede i sin fjerde uge i verdenen voksede hun fire centimeter på syv dage.

Lægerne har undersøgt hende mange gange, men har ikke kunnet finde en forklaring på hendes vækst. I begyndelsen troede de, at det skyldtes en virus, hun havde fået i børnehaven. I Australien er det ikke unormalt, at en af forældrene, som regel moderen, går hjemme og passer barnet, men i Emilys familie arbejder de begge.

Da familien endelig blev sendt til en børneafdelingen på Wyong Hospital, viste nogle prøver, at hendes hormonniveauer var de samme som hos en gravid kvinde. Hospitalet vurderede hurtigt, at de ikke havde ekspertisen til at hjælpe den lille pige, og derfor sendte de hende videre til en specialklinik.

I dag har Emily Dover fået en lang række diagnoser. Hun har Addisons Sygdom, som er en kronisk sygdom, hvor binyrebarken ikke producerer store nok mængder steroidhormoner, Adrenogenitalt syndrom, som medfører en overproduktion af mandlige kønshormoner, central præcox pubertet, som er begyndende brystvækst og pubesbehåring før pigen er otte år, autismespektrumforstyrrelse, som er en psykisk udviklingsforstyrrelse, sanseintegrationsproblemer, som gør, at hjernens evne til at moderere og regulere sanseindtryk ikke fungerer optimalt, og angst.

For at behandle den lille pige skal hun hver tredje måned have en indsprøjtning, som koster over 7.100 kroner stykket. Fordi begge forældre arbejder, kan de ikke få støtte fra den australske stat. Derfor er familien meget pressede økonomisk, fordi de ofte må tage fridage uden løn for at passe Emily, der som følge af sine sygdomme ofte er for dårlig til at komme i børnehaven.

Tam Dover har derfor oprettet et link på gofundme.com, hvor folk kan donere et valgfrit beløb til familien, hvis de vil hjælpe dem økonomisk.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx