Af Mick Allerup Jensen - 15/07-17 15:17

Trump afslører skøre detaljer om grænsemur - alle troede, det var for sjovTrump afslører skøre detaljer om grænsemur - alle troede, det var for sjov

Præsident Trump overraskede torsdag et hold journalister, da han afslørede, at en mur langs den mexikanske grænse bør være gennemsigtig.

storybild

Donald Trump (Billede: KEVIN LAMARQUE)

Hele verden har de seneste par år hørt en del om præsident Trumps ambitioner om at bygge en mur langs den mexikanske grænse. Nu har han afsløret nye og hidtil ukendte detaljer om muren, der skal holde ulovlige immigranter ude af USA og forhindre narkosmugling.

Det gjorde han torsdag til et hold journalister om bord på Airforce One på vej til statsbesøget i Frankrig. Det skriver Sky News.

Selv kalder præsidenten ideen “skør”, men han mener samtidig, at den er nødvendig.

- En af tingene ved muren er at man har brug for transparens. Man skal kunne se gennem den. Det kunne være en jernmur med åbninger - du er nødt til at have åbninger for at kunne se, hvad der sker på den anden side af muren.

Præsidenten uddybede:

- Jeg vil give jer et eksempel. Hvis der står mennesker på den anden side af muren, og de kaster store sække med narkotika over og rammer dig i hovedet med 27 kilo, så er det forbi - hvor forfærdeligt det end lyder. Det lyder skørt, at der er brug for gennemsigtighed i den mur. Men vi har nogle fantastiske designs.

Det lader til, at de tilstedeværende journalister valge at tage præsidentens udtalelser med et gran salt. Det var i hvert fald først, da det gik op for dem, at præsidenten talte i ramme alvor, at man begyndte at tage ideen alvorligt. Det skriver Sky News.

Andres Rozental, der er Mexicos tidligere udenrigsminister og ambassadør i Storbritannien, fortæller til Sky News, at ideen er “det mest latterlige jeg har hørt i mange, mange år”.

- Det giver ingen mening. Det kan ikke passe.

Muren var Trumps tungeste skyts i valgkampen mod demokraternes Hillary Clinton i 2016.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx