Af Katrine Frederikke Wandrup - 01/09-17 12:34

Baby blev født i bilen på vej til hospitalet - så fik forældrene det største chokBaby blev født i bilen på vej til hospitalet - så fik forældrene det største chok

OBS: Billedet kan virke stødende på nogle.

storybild

Her den lille familie samlet på hospitalet. (Billede: Privat foto)

Da 23-årige Raelin Scurry fik veer næsten to måneder før termin, skyndte hun og hendes mand sig mod hospitalet. Men selvom turen kun tager 15 minutter i bil, nåede de ikke frem, før drengen var født.

Ikke nok med den spektakulære præmature fødsel i en bil midt i trafikken, var deres lille dreng stadig i sin fosterhinde, da han blev født – til alt held, skriver CafeMom.

Raelin Scurry var gravid i 29. uge, da hun vågnede op med veer. Egentlig troede hun, at der var tale om falsk alarm, men alligevel bevægede hun og hendes mand sig mod hospitalet, efter de havde sat deres datter af hos naboerne.

I bilen på vej til hospitalet kunne Raelin Scurry pludselig mærke, at barnet ville ud – og det skulle være nu. Derfor tog hun hurtigt sine bukser af, smækkede fødderne op på instrumentbrættet og tog hænderne ned for at tage imod sin baby.

Hun kunne med det samme mærke det lille hoved og efter et enkelt pres, sad hun med den lille dreng i hænderne. Og ikke nok med det, så var han stadig i sin fosterhinde.

Alt imens var hendes mand i kontakt med personale på hospitalet, der ville have, parret skulle holde ind til siden og vente på en ambulance. Men eftersom de blot var få minutter væk, valgte den nybagte far i stedet at fortsætte kørslen mod hospitalet i bussernes kørebane for at komme hurtigere frem.

Den lille baby har fået navnet Ean efter sin far, og det var drengens held, at fosterhinden var intakt. For det er meget sjældent og sker kun en ud af omkring 80.000 gange, for som regel bliver hinden ødelagt under fødslen eller kejsersnittet.

»Jeg var chokeret men også lettet, fordi jeg vidste, at hans lunger ikke var tilstrækkeligt udviklede til, at han kunne trække vejret på egen hånd,« fortæller Raelin Scurry.

Da parret ankom til hospitalet stod lægerne klar, og de stak hul på fosterhinden med det samme og hjalp babyen med at trække vejret.

Familien er nu indlagt på hospitalet sammen, men har det efter omstændighederne godt og bliver udskrevet, når de kommer nærmere Raelins termin, som var den 29. oktober.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx