06/02-18 09:18

Tysklands store partier tæt på regeringsaftaleTysklands store partier tæt på regeringsaftale

Enighed om en ny stor regeringskoalition mellem CDU/CSU og SPD ventes indgået tirsdag.

storybild

Forbundskansler Angela Merkel ses her ankommer til forhandlinger med SPD mandag. Forhandlingerne fortsætter tirsdag, hvor de ventes afsluttet - omend de eventuelt vil kunne fortsætte tirsdag. Scanpix/Gregor Fischer

Berlin. Forbundskansler Angela Merkels konservative kristelige demokrater og socialdemokraterne i SPD under ledelse af Martin Schulz mødes tirsdag til en afsluttende forhandlingsrunde.

Her skal de to store partier lægge en sidste hånd på en koalitionsaftale, der ventes at blive fremlagt tirsdag.

Det var meningen, at forhandlingerne skulle have været afsluttet søndag.

Det er først og fremmest uenighed om arbejdsmarkedspolitik og sygesikring, som har vanskeliggjort den sidste forhandlingsfase.

- Jeg er fortsat optimistisk, siger den kristelige demokrat Daniel Günther, der er regeringschef i delstaten Slesvig-Holsten.

Også fra SPD lyder der optimistiske toner.

Den socialdemokratiske familieminister, Katarina Barley, siger til radiostationen SWR 2, at der er politisk vilje til et kompromis i begge lejre, selv om der er et par vanskelige spørgsmål at løse.

Forhandlingerne vil fortsætte i CDU's hovedkontor i Berlin, siger kilder til Reuters. Mandagens møder fandt sted i SPD's hovedkontor i den tyske hovedstad.

I fire måneder har den politiske usikkerhed præget Europas største økonomi, hvor det endnu ikke er lykkedes at få en regering på plads efter et lidt grumset valgresultat i september.

En af de tilbageværende knaster er det, som SPD betegner som Tysklands "toklasses" sygesikringssystem.

SPD vil blandt andet have gennemført ændringer, der sikrer, at patienter inden for den private sundhedssektor ikke prioriteres højere end andre.

Desuden vil de tyske socialdemokrater have strammet reglerne for korte ansættelser.

I løbet af de seneste tre ugers forhandlinger er de to partier nået til enighed om en række områder som boligpolitik, huslejeloft og flygtninge.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Andre historier

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Oister ændrer ulovligt mobilabonnement
bt.dk
Verdens rigeste: Jeg - og andre...
bt.dk
Fynbo tiltales for dødsbrand...
bt.dk
Uheld skaber lang kø på motorvej
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx