Af - 01/07-17 20:06

Sammen igen efter 19 år - en SMS ændrede altSammen igen efter 19 år - en SMS ændrede alt

Søstrene Jordan og Ashley blev adskilt som helt små, men holdt aldrig op med at tænke på hinanden.

storybild

Jordan Ryde og hendes søster Ashley mødtes igen efter at have været adskilt i 19 år. Foto: Privat foto.

’Ved du, hvem jeg er?’

Den besked tikkede ind på 25-årige Jordan Rydes telefon tilbage i september 2016. Beskeden var fra hendes 22-årige søster Ashley, som Jordan ikke havde set i mere end 19 år, skriver Mamamia.

Og hun vidste godt, hvem Ashley var. For selvom hun ikke havde set sin søster i næsten 20 år, havde hun ofte tænkt på hende og de stunder, de nåede at have sammen, inden de blev adskilt. Derfor skyndte hun sig at svare: ’Ja! Selvfølgelig ved jeg, hvem du er. Du er min søster.’

Det har du ikke set på tv: Linse har to halvsøstre - men hun ser dem ikke
Det har du ikke set på tv: Linse har to halvsøstre - men hun ser dem ikke

Jordan Ryde havde flere gange ledt efter sin søster på Facebook for at genetablere kontakten, men forgæves. Derfor var hun ekstatisk, da søsteren skrev til hende ud af det blå.

Jordan og Ashley har samme far men to forskellige mødre. Moderen havde svært ved at passe Jordan, og derfor passede faderen hende, fra hun var et år gammel. Men forældrenes forhold blev værre og værre, og da Jordan var fem år, hev moderen faderen i retten for at få den fulde forældremyndighed - hvilket hun fik. Samtidig udviklede Ashleys moders forhold til faderen sig også dårligt, og derfor flyttede Ashley hjem til sin mor.

Donna meldte sine forældre til politiet, da hun opdagede deres mørke hemmelighed
Donna meldte sine forældre til politiet, da hun opdagede deres mørke hemmelighed

Dermed var bindeleddet mellem de to søstre - nemlig faderen - væk, og de to så ikke hinanden igen.

- Mens jeg voksede op, tænkte jeg altid på hende, tænkte på, hvor hun var og hvad hun lavede, fortæller Jordan Ryde til Mamamia.

Som voksen flyttede Jordan Ryde til New Zealand, hvor hun boede i ti år, inden hun vendte hjem til Gold Coast i Australien - den selv samme by, som hendes søster tilfældigvis også var flyttet til.

Så da beskeden tikkede ind på Jordan Rydes telefon, boede de to blot 45 minutter fra hinanden, og allerede en måned efter den første besked, mødtes de til en kop kaffe, som i dag har udviklet sig til et forretningseventyr.

Ligsyn gik helt galt: Familie begraver forkert mand
Ligsyn gik helt galt: Familie begraver forkert mand

Jordan Ryde er nemlig uddannet indenfor hjemmesideudvikling. og Ashley har erfaring inden for salg. Derfor passede de perfekt sammen i forretningsøjemed, da de begge kunne få lov til at lave det, de brændte for. I dag har de en hjemmesideudviklingsvirksomhed sammen.

Og det passer godt på deres forhold, hvor de altid ser fremad og taler om, hvad de vil opnå sammen, og hvordan de vil være sammen resten af deres liv, i stedet for at fokusere på de mange år, de måtte leve uden hinanden.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx