30/11-17 08:24

Merkel søger gamle SPD-venner i forsøg på at danne regeringMerkel søger gamle SPD-venner i forsøg på at danne regering

Lederne af de tyske partier CDU, CSU og SPD mødes torsdag for at drøfte et eventuelt regeringssamarbejde.

storybild

Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, har torsdag inviteret Angela Merkel, Horst Seehofer og Martin Schulz til møde i forsøg på at få formet en regering. Scanpix/Victoria Jones

Berlin. Forbundskansler Angela Merkels tyske kristendemokrater, CDU, mødes torsdag med socialdemokraterne for at søge nyt venskab med tidligere politiske venner, så Tyskland igen kan blive et land med regering.

I over to måneder efter valget 24. september har landet været uden regering, og kristendemokraterne har tidligere uden held forsøgt at nå til enighed med De Grønne og de liberale fra FDP.

Torsdag har præsident Frank-Walter Steinmeier inviteret til møde i Berlin mellem medlemmerne af den foregående regering.

Med til mødet er Angela Merkel, Horst Seehofer, som leder CDU's bayerske søsterparti, og Martin Schulz fra SPD.

Schulz har stået stejlt på, at socialdemokraterne, som gik over fem procentpoint tilbage ved valget i efteråret, ikke igen vil gå i regering.

Det var det værste valg for SPD i nyere tysk historie.

Men SPD-lederen har været tvunget til at trække lidt i land på sin kompromisløse holdning om, at SPD nu vil være i opposition, da et umage samarbejde mellem CDU, CSU, FDP og De Grønne viste sig udsigtsløst.

Medlemmer af det socialdemokratiske parti mener, at forhandlinger med CDU og CSU om et regeringsgrundlag kan stå på helt ind til marts næste år.

/ritzau/dpa

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx