24/12-17 10:49

Massiv sikkerhedsstyrke beskytter Frankrig i juledageneMassiv sikkerhedsstyrke beskytter Frankrig i juledagene

Ekstra sikkerhedsstyrker holder især opsyn med julemarkeder, indkøbscentre, religiøse bygninger og turistmål.

storybild

De franske myndigheder har udkommanderet næsten 100.000 politifolk og soldater rundt om i landet i juleferien, da trusselsniveauet stadig er højt, skriver AP. Scanpix/Francois Guillot

Paris. De franske myndigheder har udkommanderet næsten 100.000 politifolk og soldater rundt om i landet i juleferien, da trusselsniveauet stadig er højt, skriver AP.

- De ekstra sikkerhedsstyrker holder især opsyn med julemarkeder, indkøbscentre, religiøse bygninger, offentlige transportmidler og turistmål, meddeler det franske indenrigsministerium.

- 97.000 ekstra sikkerhedsfolk er mobiliseret for at beskytte folk i Frankrig søndag og mandag, hedder det.

Ud over den øge sikkerhed i juledagene udkommanderede indenrigsministeriet ekstra mandskab ved fejringen af den jødiske højtid hanukkah tidligere i december.

Det samme vil ske, når den ortodokse-kristne kirke holder jul i januar.

Tiltaget er muliggjort af en ny antiterrorlov, som blev vedtaget tidligere i år. Loven, der giver politiet ekstra handlerum på forskellige områder, har gjort dele af en to år lang nødretstilstand til permanent lov.

Loven gør det muligt for myndighederne at fastholde mistænkte med sympati for jihadisme i de kvarterer, hvor de bor, og moskéer, der billiger terror, kan lukkes.

Desuden kan politiet gennemføre visitationer på gaden. Alt dette kan ske uden en dommerkendelse.

Nødretstilstanden blev indført, efter at ekstremister knyttet til Islamisk Stat dræbte 130 mennesker og sårede mange andre i Paris 13. november 2015.

Angrebet var det andet større angreb i 2015, efter at satirebladet Charlie Hebdo i Paris var blevet angrebet i januar.

I Nice i 2016 kørte en mand i en lastbil ind i en menneskemængde og dræbte 85. Det skete på Frankrigs nationaldag, 14. juli.

/ritzau/AFP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Venstre maler partiet grønt: 'Det er...
bt.dk
Peter Madsen i retten: Her er hans...
bt.dk
Kæmpe strejke nærmer sig: Her er...
bt.dk
Dansk sangerinde skal giftes
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx