Af Ritzau - 09/03-17 22:58; Opdateret: 10/03-17 00:41

19-årig melder sig selv på grillbar efter knivdrab på niårig19-årig melder sig selv på grillbar efter knivdrab på niårig

Den formodede gerningsmand fra Tyskland, der pralede med drab på nabodrengen i en video, har meldt sig selv.

storybild

Tysk politi har anholdt en mand i sagen om den formodede tyske barnemorder i byen Herne (arkivfoto). (Billede: Colourbox)

Den formodede 19-årige gerningsmand fra Tyskland, der har været efterlyst af det tyske politi mistænkt for at have knivdræbt sin nabodreng på ni år, har meldt sig selv til politiet.

Det skriver den tyske avis Bild.

Torsdag aften gik han ifølge avisen ind på en grillbar i byen Herne og sagde "ring til politiet, de leder efter mig".

I nærheden af grillbaren stod en lejlighed i flammer. Her har politiet fundet liget af en mand. Politiet oplyste tidligere, at der var fundet to døde personer i lejligheden.

Ifølge Bild fortalte den anholdte selv politiet om lejligheden og den omkomne.

Politiet har sent torsdag aften fastslået identiteten på den 19-årige.

- Identificeringen er færdig. Det er uden nogen som helst tvivl Marcel H. På brandstedet er fundet liget af en mand, skriver tysk politi på Twitter.

Politiet havde iværksat en større menneskejagt efter den 19-årige mand, som havde pralet af drabet på den niårige dreng i en video, der var blevet lagt online.

Mandag blev politiet alarmeret af folk, som havde set klippet på netværket Darknet, der ofte bruges af kriminelle til at handle våben, narkotika og børnepornografi.

Videoen viser angiveligt den 19-årige mand tilsølet i blod ved siden af sit drabsoffer.

Betjente rykkede ud til den 19-åriges adresse i byen Herne, hvor de fandt barneliget i kælderen i huset omkring klokken 19.30.

Drengen var blevet dræbt med flere knivstik.

En talsmand fra politiet oplyste, at offeret og den mistænkte boede ved siden af hinanden.

Han tilføjede, at myndighederne ikke har nogen idé om et muligt motiv, ligesom at "de ikke har nogen, de kan spørge".

Det efterforskes også, om teenageren har dræbt en kvinde.

Ifølge politiet i Bochum har den 19-årige i en chat på internettet således sagt, at han har "kæmpet mod et bæst på 120 kilo", og at "hun kæmpede mere imod, end barnet gjorde".

Advokaten for den dræbte drengs familie har ifølge Bild udtalt, at den er lettet over, at den formodede drabsmand er fanget i live.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx