22/12-17 14:29; Opdateret: 22/12-17 16:05

Spansk regeringschef afviser valg efter separatistsejrSpansk regeringschef afviser valg efter separatistsejr

Der bliver ikke valg i Spanien, siger Rajoy. Løsrivelsespartier får flertal af mandater men ikke stemmer.

storybild

Premierminister Mariano Rajoy understreger, at de nyvalgte politikere i Catalonien må acceptere spansk lov, men så er den spanske premierminister også klar til at søge dialog. Scanpix/Oscar Del Pozo

Madrid. Gentagne forsøg på catalansk løsrivelse har skabt stor uro i Spanien, men det kan ikke begrunde et valg. Det mener premierminister Mariano Rajoy.

- Vi har ingen planer om at udskrive parlamentsvalg, siger han.

Den spanske regeringschefs reaktion har været ventet i spænding, siden resultatet af torsdagens regionsvalg i Catalonien har vist, at separatistiske partier har vundet et lille flertal i parlamentet.

Men mandatfordelingen skygger for, at det ikke lykkedes løsrivelsespartierne at få et flertal af de afgivne stemmer. Det viser optællingen.

Kun 47,5 procent af vælgerne støttede de partier, der går ind for løsrivelse. 52,1 procent stemte på partier, der går ind for, at Catalonien forbliver en del af Spanien.

Rajoy læser resultatet som en fortsat tilbagegang for den separatistiske bevægelse. Men han erkender, at tilbagegangen er mindre, end han havde drømt om.

Tidligere fredag blev Rajoy inviteret til møde af Carles Puigdemont, der i oktober blev fjernet som Cataloniens præsident.

Puigdemonts eneste betingelse for et møde er, at det holdes uden for Spanien, da han frygter retsforfølgelse i hjemlandet.

Men Mariano Rajoy ville ikke løfte sløret for, om han er klar til at mødes med Carles Puigdemont i Bruxelles - eller i et andet EU-land. Sandsynligheden taler for, at det ikke vil ske, så længe Puigdemont er eftersøgt af de spanske myndigheder.

Regeringschefen understreger, at de nyvalgte politikere i Catalonien må acceptere spansk lov. Men så er Rajoy også klar til at søge dialog.

Rajoy siger, at han forventer "en ny æra baseret på dialog" i Catalonien efter regionsvalget.

Krisen i Catalonien tog en alvorlig drejning, da separatisterne 1. oktober gennemførte en folkeafstemning om løsrivelse, som Spaniens højesteret erklærede ulovlig. Den gav flertal til løsrivelsesfløjen, men blev boykottet i stort tal af prospanske cataloniere.

Det fik senere på måneden Rajoy til at ophæve Cataloniens selvstyre og udskrive valg i regionen.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Gunnvør Virgarsdóttir mistede sin mor...
bt.dk
Haas-chef om Magnussen: 'Kevin er et...
bt.dk
Dyrlæger ser til med rædsel: Nu...
bt.dk
23-årige Maria er kristen og går med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx