Af Webstud/JP - 05/10-17 22:24

Mor nægter at vaccinere sin søn - nu er hun blevet smidt i fængsel Mor nægter at vaccinere sin søn - nu er hun blevet smidt i fængsel

En amerikansk kvinde blev i går fængslet, fordi hun hårdnakket nægter at vaccinere sin søn.

storybild

Rebecca Bredow, der i går blev fængslet for at nægte at vaccinere sin søn.

En amerikansk kvinde blev i går fængslet, fordi hun hårdnakket nægter at vaccinere sin søn.

40-årige Rebecca Bredow fra Michigan blev onsdag fængslet, fordi hun nægter at følge en retskendelse, der siger, at hun skal vaccinere sin 9-årige søn.

Det skriver The New York Post.

Straffen kommer i kølvandet på en årelang juridisk kamp mellem moderen og hendes eksmand, James Horne, der ønsker, at deres fælles søn bliver vaccineret.

En dommer beordrede i sidste uge Bredow til at få sønnen vaccineret inden syv dage, men hun nægtede, og nu er hun blevet sendt i fængsel i en uge.

Bredow havde ellers lovet, at hun ville vaccinere sønnen, men det skete altså ikke.

»Jeg kunne ikke få mig selv til at gøre det«, sagde Rebecca Bredow under retssagen ifølge The New York Post.

Moderen undskyldte den manglende vaccinering over for sagens dommer, Karen McDonald, med, at det er imod hendes religiøse overbevisning at 'immunisere' drengen, som Bredow kalder vaccinationen.

»Jeg er en passioneret mor, der bekymrer sig utrolig meget om mine børns helbred og deres velvære«, sagde Bredow i retten ifølge The New York Post.

Men efter gentagne gange at have nægtet at følge retskendelsen, fik dommeren altså i går nok.

»Jeg kan forstå, at du elsker dine børn, men hvad jeg ikke tror, du forstår, er, at din søn har to forældre, og far har også noget at skulle sige«, sagde dommeren Karen McDonald til Bredow, da hun idømte hende sin straf.

Farens advokat siger, at ingen af forældrene praktiserer en organiseret religion og at morens undskyldning er falsk og en 'belejlig løgn'.

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx