19/02-14 20:04

Janukovitj fyrer chefen for den ukrainske hærJanukovitj fyrer chefen for den ukrainske hær

Ukraines præsident Viktor Janukovitj har fyret chefen for den ukrainske hær efter voldsomme sammenstød i Kijev

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Chefen for den ukrainske hær, Volodymyr Samana, har onsdag fået fyresedlen af landets præsident Viktor Janukovitj. Det skriver BBC, der citerer præsidentens hjemmeside.

Lidegaard vil sanktionere Ukraine
Lidegaard vil sanktionere Ukraine

Fyringen sker midt i de værste sammenstød i landets tre måneder lange konflikt mellem Janukovitj og modstandere af regeringen, der kræver præsidentens afgang.

Uroligheder optrappes i Ukraine – over 20 dræbt
Uroligheder optrappes i Ukraine – over 20 dræbt

Urolighederne i hovedstaden Kijev eskalerede voldsomt tirsdag aften, da demonstranter, der kræver Janukovitj' afgang, genbesatte byens rådhus.


Kampklædt politi svarede igen og stormede protestlejrene på Uafhængighedspladsen, hvor demonstranter kastede brandbomber, skød med fyrværkeri og kastede sten mod politiet.

Mindst 25 personer meldes dræbt og over 500 er såret.

Ifølge præsidentens hjemmeside har Janukovitj allerede fundet en ny, der skal overtage den højtstående militære post.

Politi stormer protestlejr i Kijev: 14 er dræbt
Politi stormer protestlejr i Kijev: 14 er dræbt

Således er admiral Jurij Iljin, der tidligere har været leder af den ukrainske flåde, blevet udpeget som Volodymyr Samanas efterfølger.

Hverken præsidenten eller præsidentens bagland giver nogen forklaring på udskiftningen.

Tidligere onsdag meddelte landets forsvarsministerium, at det var ved at lancere en landsdækkende "anti-terror"-kampagne for at hamle op med en stigende "ekstremistisk trussel".

Der lød her et forslag om, at de væbnede styrker kunne indsættes.

Ni meldes dræbt under ny voldsom ballade i Kijev
Ni meldes dræbt under ny voldsom ballade i Kijev

Polens, Frankrigs og Tysklands udenrigsministre tager torsdag formiddag en tur omkring Kijev, umiddelbart inden de klokken 14 mødes med deres EU-kolleger i Bruxelles for at diskutere, om EU skal indføre sanktioner mod Ukraine.


/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx