04/08-14 06:10

Dødstal efter jordskælv nærmer sig 400Dødstal efter jordskælv nærmer sig 400

12.000 huse er ifølge myndighederne i Kina styrtet sammen, hvilket giver frygt for at dødstallet vil stige.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Antallet af dræbte efter jordskælvet i det sydvestlige Kina søndag er nu oppe på mindst 381. Det oplyser det statslige nyhedsbureau Xinhua i en opdatering af katastrofens omfang mandag.

Adskillige er fortsat savnet, og dertil kommer, at næsten 2000 mennesker blev kvæstet ved jordskælvet.

USA's geologiske undersøgelser, USGS, der overvåger jordskælv over hele verden, oplyste først, at jordskælvet målte 6,3, men styrken blev senere nedjusteret til 6,1 på den logaritmiske skala.

Jordskælv koster mindst 150 livet i Kina
Jordskælv koster mindst 150 livet i Kina

Skælvet havde sit epicenter i 1,6 kilometers dybde i byen Longtoushan i Yunnan-provinsen.

- Overordnet bor folk i dette område i bygninger, der er særdeles sårbare over for rystelser forårsaget af jordskælv, lyder det fra USGS.

Ifølge Xinhua er flere end 12.000 huse styrtet sammen og 30.000 er beskadiget. Det frygtes derfor, at der kan ligge mange kvæstede under murbrokkerne. Elektricitetsforsyningen er afbrudt i det ramte område og vandledninger er ødelagt.

Regeringen i Kina har sendt telte, tæpper og senge til området, men redningsaktionen bliver besværliggjort af kraftigt regnvejr i området. Indsatsen kompliceres yderligere af, at en hovedvej til området er blokeret af et mudderskred, som fandt sted inden jordskælvet.

Kina har været ramt af en række kraftige jordskælv i de seneste år. I 2008 kostede et jordskælv i Sichuan-provinsen i omegnen af 70.000 mennesker livet.

Det sydvestlige Kina ligger i et område, hvor to store tektoniske plader støder op imod hinanden, og det er derfor hyppigt ramt af mindre jordskælv.

Med en styrke på 6,1, er skælvet ifølge CCTV det kraftigste i Yunnan-provinsen i 14 år.

I 1974 mistede næsten 1500 mennesker livet i et jordskælv med en styrke på 6,8 i området.


/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx