12/03-14 18:32

Minister tager til Uganda for at diskutere bøssers rettighederMinister tager til Uganda for at diskutere bøssers rettigheder

Udviklingsministeren besøger nu Uganda, der har indført en lov, der gør det ulovligt at være homoseksuel.

storybild

Mogens Jensen tager til Uganda for at diskutere homolov. (Billede: Polfoto)

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) mødtes onsdag med Ugandas ambassadør, Zaake Wanume Kibedi, for at diskutere landets meget omstridte antihomolov, der gør det strafbart at være homoseksuel.

Danskere protesterer mod homo-lov
Danskere protesterer mod homo-lov

Mogens Jensen gjorde den danske holdning klar. Loven er uacceptabel og i modstrid med de basale menneskerettigheder, som Uganda har underskrevet via forskellige konventioner.

- Mødet forløb konstruktivt. Jeg kunne fornemme en åbning i forhold til at diskutere implementeringen, og hvordan loven skal se ud på sigt, siger Mogens Jensen til Ritzau.

Avis hænger 200 homoseksuelle ud på forsiden i Uganda
Avis hænger 200 homoseksuelle ud på forsiden i Uganda

Danmark har som en konsekvens af loven i første omgang omdirigeret støtte for 47 millioner kroner, så den ikke længere bliver givet gennem regeringen og staten, men direkte til organisationerne.

Også det blev diskuteret på mødet, og det blev taget til efterretning af ambassadøren.

Mogens Jensen har i forlængelse af mødet besluttet at besøge Uganda. Det sker allerede i næste uge.

Ugandas præsident: Smut hjem med jeres bistand
Ugandas præsident: Smut hjem med jeres bistand

Dels for at få et indtryk af reaktionerne på loven, og de konsekvenser, den vil få for udsatte grupper, dels for at tilkendegive regeringens holdning overfor de ugandiske ledere.

- Jeg kommer både til at møde repræsentanter fra det homoseksuelle miljø og de organisationer, der arbejder med homorettigheder, men også repræsentanter for regeringen, siger han.

Uganda underskriver anti-homolov
Uganda underskriver anti-homolov

Mogens Jensen er selv homoseksuel, men han gør sig ingen særlige overvejelser i forhold til at skulle besøge præsident Yoweri Musevenis land, der har modtaget det internationale samfunds fordømmelse på grund af sagen.

- Danmark har hele vejen igennem haft en klar holdning og står i enhver sammenhæng på mål for menneskerettigheder. Det har ministre gjort før mig, så det gør jeg selvfølgelig også.

Mand bag anti-homolov: Homoseksualitet er ondskab
Mand bag anti-homolov: Homoseksualitet er ondskab

- Jeg har jo et job at udføre som minister, og det gør jeg på samme måde, som hvis det havde været en anden end mig, som var minister.

- Så ville de have indtaget den samme holdning og direkte konfronteret det pågældende land og både mødtes med ambassadøren og taget den kritiske dialog på stedet, siger Mogens Jensen.

I alt giver Danmark støtte til Uganda for cirka 310 millioner kroner.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx