Af Silla Bakalus - 09/04-17 20:16

Mystisk pige fundet blandt dyrene i skoven: Her er den nye forklaringMystisk pige fundet blandt dyrene i skoven: Her er den nye forklaring

Den mystiske pige, der blev fundet i en skov i Indien, hvor hun levede blandt en flok aber, er sandsynligvis ikke vokset op hos aberne. Det fortæller de indske myndigheder, der har en ny teori om, hvorfor pigen er havnet i dyreflokken.

storybild

En gruppe indiske skovarbejdere gjorde et opsigtsvækkende fund, da de for otte uger siden fandt en nøgen ung pige blandt en flok aber i det indiske naturreservat i Uttar Pradesh.

Pigen, der er anslået til at være omkring otte år, rendte rundt på alle fire og var så integreret et medlem af en abeflok, at aberne jagtede skovarbejderne væk, da de forsøgte at redde pigen.

Pigen blev dog reddet, og da historien ramte medierne blev hun ’døbt’ den kvindelige Mowgli - efter Rudyard Kiplings bog 'Junglebogen' om drengen Mowgli, der vokser op blandt dyr i den indiske jungle.

Det viste sig nemlig, at den unge pige hverken kunne snakke eller stå opret.

Men nu har de indiske myndigheder meddelt, at pigen ikke er en ’Mowgli’, da hun med al sandsynlighed ikke er vokset op hos aberne, skriver The Guardian.

Skovfogeder fra området mener, at det vil have været umuligt for pigen at have levet blandt aberne i en længere årrække uden at blive bemærket, da området jævnligt bliver kontrolleret.

»Det er ikke muligt, at den pige kan have tilbragt år i den skov, uden at nogen ansatte eller et af de hundrede af kameraer, der er opsat af sikkerhedsmæssige årsager og til dyreovervågning ville have opdaget hende,« siger Gyan Praksh Singh, der er den regionale skovofficer i området i en udtalelse ifølge The Guardian.

»Jeg tror, at pigens familiemedlemmer har fundet ud af, at hun ikke kan snakke, og de har efterladt hende nær skovvejen,« siger han og tilføjer:

»Hvis hun har boet blandt aberne, har det højst været i nogle få dage – ikke i lang tid«.

Den medicinske chef for hospitalet i Bahraich, hvor den lille pige er ved at blive behandlet, er også sikker på, at pigen er blevet efterladt i skoven, men han mener dog, at det er svært at sige, hvornår pigen blev efterladt.

»I Indien foretrækker folk ikke pigebørn, og hun er ikke mentalt rask,« udtaler doktor Singh .

En anden lægelig chef for hele Bahraich-distriktet, Ankur Lal, fortæller til The Guardian, at den lille pige opførte sig voldeligt, da hun blev fundet, og at hun hverken havde toiletvaner eller evne til at kommunikere, og at det derfor blev taget for givet, at hun havde boet i junglen længe.

Men pigen har efterfølgende hurtigt gjort så store fremskridt, så læger nu mener, at hun er opvokset blandt mennesker.

»Først kravlede hun, men nu går hun normalt – så hun har ikke levet i junglen siden fødslen,« siger Lal til Guardian.

Pigen vil på lørdag blive flyttet til et børnehjem

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx