Af - 14/03-14 10:19; Opdateret: 14/03-14 10:29

Tidsnød: Sandheden om det forsvundne fly kan være tabtTidsnød: Sandheden om det forsvundne fly kan være tabt

Mysteriet om hvad der skete, da MH370 forsvandt, kan stå ubesvaret hen

storybild

Her leder nogle vietnamesere efter det malaysiske fly (Billede: Polfoto)

Imens eftersøgningen af det malaysiske passagerfly breder sig til det Indiske Ocean, stiger risikoen for, at spørgsmålet om, hvad der skete på flyet, aldrig bliver besvaret.

Flyets to Flight Data Recorders – de såkaldte sorte bokse – indeholder svarene, men det kan ske, at de aldrig bliver fundet.

Håbet lever: Satellit opfangede signaler timer efter forsvinden
Håbet lever: Satellit opfangede signaler timer efter forsvinden

For selvom de sorte bokse er designet til at stå imod ild og vand, er de ikke usårlige. Desuden har boksene kun en begrænset batterilevetid.

- Hvis de har fået slag i forbindelse med en eventuel eksplosion, mister de noget af holdbarheden, siger Anders Kristensen, der er havariundersøger hos havarikommissionen.

Han fortæller, at de sorte bokse dog er meget hårdføre:

- Generelt siger man, at hvis et fly styrter ned, skal de sorte bokse i flere timer kunne tåle den varmeudvikling, der normalt er i en brand. På vand skal de tåle tryk på flere kilometers dybde, siger han og fortæller, at det Air France fly, der styrtede ned uden for Brasiliens kyst i 2009 lå på fire kilometers dybde i Atlanterhavet.

Efterforskere: Det forsvundne fly fortsatte i timevis
Efterforskere: Det forsvundne fly fortsatte i timevis

Skjult i dybet
Efterforskerne er nu i gang på syvende døgn med at finde flyet og de 239 passagerer. Men tiden løber. For der er en tidsgrænse for, hvornår de sorte bokse holder op med at udsende signal.

- De skal som minimum kunne sende i 30 dage, siger Anders Kristensen.

Herefter er det for alvor svært at finde boksene.

Hvis flyet viser sig at være styrtet ned i det Indiske Ocean – langt fra den planlagte rute – så kan havets dybde holde på hemmeligheden.

Syd for Indonesien findes Sundagraven, som er hele 7.455 meter dyb.

Du kan være med til at opspore forsvundet fly
Du kan være med til at opspore forsvundet fly

Ligger boksene her, kræver det en ubåd at finde dem.

Boksenes signalrækkevidde er omkring seks kilometer, og derfor skal en ubåd på omkring 1.500 meters dybde altså befinde sig lige over, for at kunne opdage signalet.

Anders Kristensen forklarer, at man i eftersøgningen sejler hen over de områder, man gerne vil afsøge. Her fra leder man med en såkaldt sonar-mikrofon fra enten et skib eller en ubåd.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx