Af David Andersen - 14/08-17 21:03

Frygtelig ulykke under indspilningen af Deadpool 2 - stuntkvinde er dødFrygtelig ulykke under indspilningen af Deadpool 2 - stuntkvinde er død

Opfølgeren til kæmpesuccesen Deadpool er blevet ramt af en stor tragedie.

storybild

En kvindelig stuntkvinde er afgået ved døden, efter et stunt til den kommende film Deadpool 2 mandag gik helt galt i Vancouver.

Det skriver flere engelske og amerikanske medier.

Ifølge The Sun skete ulykken, da kvinden mistede kontrollen over sin motorcykel og smadrede ind i en bygning med høj fart.

»Folk løb på fortovet, motorcyklen kommer flyvende over vejen, efter alt at dømme fra en rampe, for den var i luften. Føreren stod på motorcyklen, smadrer ind i bygningen, tydeligvis ude af kontrol og tydeligvis ikke planlagt«, siger et øjenvidne ifølge The Sun.

Et lægeambulance-hold tilså kvinden i tre kvarter, inden hun blev kørt med udrykning til et hospital.

Men hendes liv stod ikke til at redde, bekræfter politiet i Vancouver.

Filmselskabet bag filmen, 20th Century Fox, har følgende kommentar til tragedien:

'Vi er dybt bedrøvede over ulykken på settet til Deadpool 2 i morges. Vores hjerter og bønner er med familie, venner og kolleger til vores crew-medlem i denne svære tid.

Kvindens identitet er ikke blevet offentliggjort.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx