Af - 22/09-14 18:37

Hævnporno: Utro mand sendte nøgenbilleder til eksens forældreHævnporno: Utro mand sendte nøgenbilleder til eksens forældre

En engelsk mand så rødt, da hans kæreste droppede ham, fordi han havde været hende utro. Hans hævn? Lede sms'er og et nøgenbillede af datteren til hans tidligere svigerforældre.

storybild

(Billede: Polfoto)

Her er en kandidat til den lidet eftertragtede titel: Verdens værste eks.

Den 21-årige englænder Hannah Davison slog op med sin kæreste gennem over et år, da hun opdagede, at han havde været hende utro.

Faktisk fandt hun ham i seng med en anden kvinde, så det virkede som den eneste rigtige beslutning. Men eksen, Christopher Todd, var ikke enig.

Emma fandt sine nøgenbilleder på nettet
Emma fandt sine nøgenbilleder på nettet

Rasende over at være blevet droppet, begyndte han at bombardere Hannah med opkald og sms'er, når han var fuld.

Hannah forklarer til Daily Mail, at disse opkald stod på i ugevis.

En aften gik Hannah ud og lod sin telefon blive hjemme. Da Todd ikke kunne få kontakt til hende, begyndte han i stedet at sende beskeder til hendes mor.

Nye nøgenbilleder af kendte florerer efter læk
Nye nøgenbilleder af kendte florerer efter læk

Han skrev blandt andet, at Hannah smittede andre med kønssygdomme og sendte en liste over de mænd, hun ifølge ham havde været i seng med.

Da hans tidligere svigermor ikke reagerede på de ondskabsfulde sms'er, gik han skridtet videre og sendte et nøgenbillede - såkaldt hævnporno - af Hannah til hendes mors telefon.

Det var Hannahs far, der åbnede beskederne:

- Jeg vidste, at Christopher ikke havde behandlet min datter godt, og jeg ville ønske, at han havde respekteret hendes ønske om at slutte forholdet, fortæller Joseph Davison til Daily Mail.

Hollywood raser over kendt komikers nøgenbillede-joke
Hollywood raser over kendt komikers nøgenbillede-joke

- Da jeg så billedet, fik jeg kvalme, ingen vil se deres barn på den måde.

Hannahs forældre fik fat i hende og sammen anmeldte de Todd til politiet.

- Sms'erne var forfærdelige. Han påstod, at jeg havde været i seng med halvdelen af byen, lyder det fra Hannah, der siger, at det værste dog var, at han havde sendt den slags til lige netop hendes forældre.

- Intet kunne være værre end at min mor og far skulle læse de ting om mig og se mig på den måde.

Hannah fortryder, at hun havde givet Todd lov til at tage nøgenbilleder af sig, men understreger, at de dengang var i et seriøst forhold.

Todd erklærede sig skyldig i at sende uanstændigt materiale og fik en otte ugers betinget dom.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'Kæmp eller tilslut dig': Danske...
bt.dk
Politi finder bil væltet på motorvej...
bt.dk
Sødt billede: Johanne Schmidt-Nielsen...
bt.dk
Den er god nok: Dette fags eksamen...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx