04/05-18 10:51; Opdateret: 04/05-18 13:01

Skandaleramt akademi får ros for at tage en pauseSkandaleramt akademi får ros for at tage en pause

Kulturjournalist: Det svenske akademi var så rystet, at prisen var blevet en fornærmelse.

storybild

Foto fra den 13. oktober 2013, hvor et stort antal journalister og gæster venter på pressemødet i Stockholm, hvor navnet på årets modtager af Nobelprisen i litteratur blev offentliggjort. Det Svenske Akademi kommer ikke til at uddele Nobels litteraturpris i 2018, da institutionen er blevet rystet af flere skandaler. Scanpix/Jonathan Nackstrand

Stockholm. Det Svenske Akademi har besluttet, at Nobelprisen i litteratur ikke bliver uddelt i år.

Det viser situationens alvor, mener kulturchefen på den svenske avis Dagens Nyheter, Björn Wiman.

- Dette er en historisk hændelse og en svækkelse af Akademiet, hvilket svarer til situationens alvor, siger han.

- Det er godt, at man har indset, hvor uholdbart det hele var blevet for en institution, som har mistet al den tillid, som den har vundet gennem tiden.

- I den nuværende situation var prisen blevet en fornærmelse for den, som havde fået den, understreger han i en anerkendelse af, at Akademiet har besluttet at udsætte litteraturprisen til næste år.

- Nobelprisens status er vigtigere end akademiets medlemmers status, siger han.

Björn Wiman mener, at oplysninger om seksuelle krænkelser, som skulle være begået af teaterinstruktøren Jean-Claude Arnault, var så udbredte og har haft så stor betydning, at det får følger for verdens mest prestigefyldte litteraturpris.

Arnault, der er gift med et af akademiets nu tidligere medlemmer, skal også have lækket oplysninger om prisvindere til pressen inden offentliggørelsen.

Professor i litteraturvidenskab Anders Cullhed siger, at det er en klog beslutning at udsætte årets litteraturpris.

- Hvis de havde uddelt den, ville det have givet et indtryk af ansvarsløshed i den nuværende situation. Dette er den vigtigste litterære pris, der findes, og når der er så åbenlyse problemer, så er det klogt at vente, siger Cullhed.

Daniel Sandström, litteraturchef i mediekoncernen Bonnier, kalder beslutningen for sørgelig.

- Det er for tidligt at sige, om dette er en nødvendig eller en fejlagtig beslutning. For os, som elsker litteratur, er dette en meget sørgelig situation, siger han.

Expressens kulturchef, Jens Liljestrand, siger, at hele sagen er "en katastrofe for Det Svenske Akademis anseelse".

- Jeg forstår beslutningen om at udskyde årets pris, siger han.

/ritzau/TT

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ståle frygter Europa-nedsmeltning:...
bt.dk
Gymnasieelever hærgede i offentlig...
bt.dk
Inga flyttede fra Danmark for 40 år...
bt.dk
Brøndby-boss kommer med overraskende...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx