Af Maria Christine Madsen - 28/08-17 22:47

Populær turistadestination evakueret: Mystisk 'kemisk tåge' kom pludselig rullende ind - flere hundrede sendt på hospitaletPopulær turistadestination evakueret: Mystisk 'kemisk tåge' kom pludselig rullende ind - flere hundrede sendt på hospitalet

Flere hundrede personer oplevede pludselig søndag eftermiddag, at deres øjne begyndte at svie, mens de samtidig fik problemer med at trække vejret, da de besøgte den populære turistdestination Beachy Head ved Eastbourne i England.

storybild

Sådan så det ud, da den mystiske 'tåge' kom rullende ind ved Beachy Head søndag eftermiddag. (Billede: Louisa Neale via REUTERS)

Det viste sig, at en mystisk 'kemisk tåge' var drevet ind mod klipperne og den nærliggende strand Birling Gap fra havet og havde været skyld i, at området blev evakueret, mens op mod 200 personer måtte 'dekontamines' og renses på det nærliggende hospital af personale i sikkerhedsdragter.

Det skriver flere engelske medier - blandt andet Telegraph og The Sun.

Endnu er der meget få informationer tilgængelige om, hvad den 'kemiske tåge' var - eller hvor den kom fra.

Søndag forlød det, at der tidligere havde været hændelser, hvor 'noget var kommet fra industriområder i Frankrig'. Men mandag forlyder det, at vindretningen har vist, at det ikke er sandsynligt, at det stammer derfra.

I stedet mener forskere, at det kan være kommet fra skibsfart i den Engelske Kanal eller være blevet blæst hen til stedet fra et andet sted langs den engelske kyst.

Mandag morgen var den mystiske tåge forduftet igen, og politiet har ophævet opfordringen til borgerne i området om at blive inden døre og holde vinduerne lukket.

»Hverken gassen eller kilden er blevet fundet, men myndighederne fortsætter med at efterforske sagen og har ikke udelukket, at det kan komme fra et sted indenrigs eller udenrigs, selvom det lader til, at det kom til stedet fra havet med havvindene,« oplyser politiet.

En af dem, der havde været til stede ved turistdestinationen, var Kyle Crickmore, som havde været der sammen med sin familie. Sammen havde de været ude at bade i havet, da han lagde mærke til, at hans øjne pludselig begyndte at brænde, mens der begyndte at lugte af klorin.

Rundt omkring ham så han andre, der begyndte at gnide sig i øjnene, mens de hostede.

»Da jeg kiggede ud mod havet, var der en skør, tæt tåge, der kom rullende ind fra havet ud af det blå. Det var helt sikkert unormalt, for det var en dejlig, skyfri dag indtil bare 10 minutter, før det skete,« forklarer han til BBC.

Kort tid efter begyndte folk at flygte fra stedet.

»Det var en meget travl dag, og der var virkelig varmt, men der blev helt affolket på 10 minutter, hvilket er ret utroligt, når man tænker på, hvor mange folk der var der,« siger Kyle Crickmore.

De folk, der bor i nærheden eller befandt sig i området, da gas-tågen kom rullende, er blevet opfordret til at vaske deres øjne, hvis de oplever gener, og til at vaske deres kroppe med masser af sæbe og vand for at blive ordentligt renset.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx