Af Ritzau - 20/12-16 15:30; Opdateret: 20/12-16 15:52

Merkel besøger gerningssted for angreb i BerlinMerkel besøger gerningssted for angreb i Berlin

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, skriver på kondolenceliste for ofre for mandagens angreb i Berlin.

storybild

Den tyske forbundskansler Angela Merkel skriver i kondolencelisten i Gedächtniskirche efter angrebet i Berlin, hvor en lastbil torpederede et julemarked. Tysk politi anser angrebet for et terrorangreb, der dræbte 12 mennesker. (Billede: Scanpix/Hannibal Hanschke)

Den tyske forbundskansler, Angela Merkel, besøger tirsdag eftermiddag gerningsstedet for mandagens angreb i Berlin, hvor en lastbil kørte ind i et julemarked ved Gedächtniskirche og dræbte tolv, mens knap 50 personer blev såret.

Der holdes et minuts stilhed til minde om ofrene. Senere tirsdag holdes der klokken 18 et minuts stilhed i flere tyske byer.

Merkel underskriver kondolencelisten for ofrene i Gedächtniskirche, hvor der brænder levende lys. Det sker sammen med socialdemokraten Frank Walter Steinmeier, der afløser Joachim Gauck som Tysklands næste præsident.

Før Merkels besøg spærrede politiet hele området omkring Gedächtniskirche af. Forinden tændte folk lys og lagde blomster ved gerningsstedet.

Mange skrev sedler på fransk og tysk med ordene "Warum?" (hvorfor), oplyser Ritzaus udsendte medarbejder.

- Politiet har været meget gode til at spærre af. Folk står i en stor firkant og kan hverken komme frem eller tilbage tæt ved Gedächtniskirche. Der er mange sedler på fransk og tysk. Ordet, der går igen, er "Hvorfor", siger han.

Tirsdag og onsdag bliver ofrene mindet ved fodboldkampene i Bundesligaen. Inden kampstart holder bundesligaklubberne et minuts stilhed til minde om ofrene, og spillerne optræder med sorte armbind.

- Dermed vil vi vise solidaritet med ofrene, men også med indbyggerne i vores hovedstad, siger præsidenten for Den Tyske Fodboldliga (DFL), Reinhard Rauball, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi er alle rystede over det, der skete på et fredeligt julemarked mandag aften, tilføjer han.

I Berlin spiller Hertha Berlin tirsdag hjemmekamp på Berlins olympiske stadion mod Darmstadt.

/ritzau/dpa

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ny fupside kan snyde dig for...
bt.dk
Denne pølsevogn skal lukke, fordi den...
bt.dk
Støjberg rasede: Nu siger to...
bt.dk
Mascha om forholdet til sin nye...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx