Af Fie West Madsen - 04/10-17 09:44

Tidligere FBI-agent om Las Vegas-massakren: Det her kan være motivetTidligere FBI-agent om Las Vegas-massakren: Det her kan være motivet

- Noget stort kan have udløst handlingen.

Vegas gunman's brother at loss to explain shooter 'descending into hell'

Det er endnu uvist, hvad der søndag aften lokal tid fik den hovedmistænkte 64-årige Stephen Paddock til at udføre skudmassakren i Las Vegas, der har kostet mere end 50 mennesker livet og såret flere hundrede mennesker.

Sheriffen ved Las Vegas Metropolitan Politi, Joe Lombardo, sagde tirsdag aften dansk tid på et pressemøde, at man stadig undersøger Paddocks baggrund, og allerede nu forbereder sig på en svær opgave.

»Hvad angår hans historik og baggrund, så har vi ikke færddiggjort den del af efterforskningen endnu, men vi har fundet flere skydevåben i værelset, hvor han befandt sig, og, som jeg tidligere har sagt, bliver det en lang og besværlig efterforskning,« sagde Joe Lombardo blandt andet på pressemødet.

Motivet bag massakren i Las Vegas kan ifølge flere eksperter være svært at få øje på, og derfor kan det ifølge tidligere FBI-ansat Jim Clemente, der blandt andet har lagt psykologiske profiler for kriminelle, være nødvendigt med en såkaldt psykologisk obduktion af Stephen Paddock.

»Et eller andet stort kan have udløst handlingen, det kan være et stort tab, et brud, eller det kan være, han fandt ud af, at han havde en dødelig sygdom,« siger Jim Clemente til TV 2 Norge og tilføjer, at hvis Paddocks hjerne ikke er beskadiget, kan det måske lykkes eksperter at finde frem til eventuelle misdannelser.

Clemente peger også på genetik som en mulig årsag. Stephen Paddocks far var diagnosticeret med psykopati, og  han var en kendt bankrøver i 1960'erne og blev anholdt, da Paddock var bare syv år gammel. Han flygtede senere fra fængslet og har været på FBI's liste over de mest eftersøgte.

Ifølge en anden tidligere adfærdsekspert hos FBI, Clint Van Zandt, har der dog aldrig været mistanke om, at Paddock skulle være mentalt syg, og det, der gør motivet særligt svært at se, er især, at Paddock ikke ligner den typiske massedrabsmand.

»Min udfordring er, at jeg indtil videre ikke kan se nogle af de traditionelle indikatorer på, at han var på vej til enten selvmord eller mord eller begge dele,« siger Clit Van Zandt til nyhedsbureauet AP.

Også Stephen Paddocks egen bror, Eric Paddock, håber, at man finder en forklaring på, hvorfor hans bror tilsyneladende havde et ønske om at slå andre mennesker og sig selv ihjel. Selv kan broderen nemlig ikke se noget motiv overhovedet.

»Jeg kan ikke engang finde på noget,« sagde broderen tirsdag amerikansk tid til AP.

Til Reuters forklarer Eric Paddock, at det ifølge ham ikke kan være en plan, hans bror har gået med i mange år.

»Han planlagde ikke det her i 35 år. Det her skete for min bror. Hvadend der har fået ham til at gøre det her, må det være sket over nogle måneder,« sagde Paddock.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx