04/05-18 06:12; Opdateret: 04/05-18 07:18

Hawaii udsender ordre om evakuering efter vulkanudbrudHawaii udsender ordre om evakuering efter vulkanudbrud

Et øjenvidne har set en 45 meter høj lavastråle skyde op fra den aktive Kilauea-vulkan på Hawaii.

storybild

Et vulkanudbrud på Hawaii har fået myndighederne til at udsende en ordre om evakuering. Scanpix/Kevan Kamibayashi

Honolulu. Efter flere dage med jordskælv på Hawaii er Kilauea-vulkanen begyndt at sende flydende lava mod et boligområde.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Myndighederne har derfor bedt indbyggerne i området om at lade sig evakuere. Der er dog tale om en frivillig evakuering, lyder det.

Der kan være tale om op mod 10.000 indbyggere, skriver AFP.

Udbruddet kommer efter flere dage med jordskælv i Puna-distriktet på den største ø i øgruppen, der tilsammen udgør staten Hawaii.

Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) oplyser, at der torsdag eftermiddag lokal tid er opstået sprækker i jorden flere steder.

Blandt andet kommer der varm damp op fra en sprække, der også spyr flydende lava ud, skriver nyhedsbureauet AP.

En indbygger i det nærliggende område siger, at stråler af lava skød 45 meter op i luften fra en sprække i Kilauea-vulkanen.

Til den lokale avis Honolulu Star-Advertiser siger øjenvidnet Ikaika Marzo, at lava spredte sig over et knap 200 meter bredt område nær et boligområde.

Han siger, at udbruddet larmede som en jetmotor.

De lokale myndigheder oplyser, at farerne ved de igangværende udbrud blandt andet inkluderer "potentielt dødelige koncentrationer af svovldioxid-gas".

Der kan også opstå eksplosioner, der sender store sten og andre vragrester mod de bebyggede områder, skriver AFP.

Hawaii-guvernør David Ige opfordrer områdets indbyggere til at følge myndighedernes råd om at lade sig evakuere.

- Vær opmærksomme og forbered jer på at få jeres familier i sikkerhed, skriver guvernøren på Twitter.

Kilauea-vulkanen er jævnligt gået i udbrud i løbet af de seneste tre årtier.

Lava fra vulkanen, der er en ud af fem på øen, har ifølge USGS over tid spredt sig over et område på 125 kvadratkilometer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dagens horoskop: Det siger stjernerne...
bt.dk
Årets hidtil dyreste hussalg: Så...
bt.dk
Efter gigantisk straffe-drama:...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx