Af Niels Pedersen - 10/12-17 08:31

Stoppet to gange på fire timer for spirituskørsel: 'Jeg skulle hente flere øl'Stoppet to gange på fire timer for spirituskørsel: 'Jeg skulle hente flere øl'

En 30-årig norsk mand var særdeles tørstig lørdag formiddag og eftermiddag.

storybild

Modelfoto.

En 30-årig norsk mand var særdeles tørstig lørdag formiddag og eftermiddag.

Så tørstig, at han hele to gange på blot tre en halv time blev taget for spirituskørsel af politiet. Da han blev standset anden gang, forklarede manden således, at han var kørt ud efter, ja, flere øl.

Det skriver norsk TV 2.

Første gang politiet i den nordnorske provins Nordland havde fat i manden, var klokken 10.56. Her blev de kaldt ud til et færdselsuheld, hvor en bil var kørt ind i en stolpe. Det tog ikke betjentene lang tid at konstatere, at chaufføren var temmelig beruset.

»Da manden blæste i politiets håndholdte promilletest, var resultatet langt over den lovlige grænseværdi, og derfor blev der taget en blodprøve og indsamlet andre nødvendige beviser,« siger operationsleder ved politiet i Nordland, Ivar Bo Nilsson, til norsk TV 2.

Den 30-årige fik bagefter lov til at gå igen.

Men det varede ikke lang tid, før den var gal igen. Klokken 14.28 fik politiet en ny melding om en spritbilist. Det viste sig at den 30-årige var på spil igen. I samme bil.

»Han kørte til butikken for at købe flere øl. I butikken var der flere vidner, som reagerede på kombinationen af hans tilstand, og at han kørte bil,« siger Ivar Bo Nilsson.

Denne gang faldt hammeren. Politiet beslaglagde bilnøglerne af frygt for endnu en gentagelse.

Nu kan den 30-årige mand se frem til en dom for spirituskørsel. Han risikerer også at miste kørekortet.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

1,2 mio. danske passwords lækket på...
bt.dk
Prins Harry har valgt sin forlover...
bt.dk
Wozniacki bedre rustet end tidligere:...
bt.dk
Pernille Skipper står foran sit livs...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx