Af Ritzau - 19/05-17 22:07

OVERBLIK: Fire dyster om at blive ayatollahens håndlangerOVERBLIK: Fire dyster om at blive ayatollahens håndlanger

I præsidentvalg ventes opgør mellem Irans præsident og Ebrahim Raisi, som spås post som Irans øverste leder.

storybild

Den iranske præsident, Hassan Rouhani, stemte fredag ved præsidentvalget i Iran. Han går efter endnu en periode på posten. (Billede: Scanpix/Majid Azad)

Fire modne mænd med skæg dyster om at blive Irans præsident, når op mod 55 millioner iranske vælgere stemmer fredag.

Her er de fire kandidater:

* Hassan Rouhani er 68 år og fra Moderation og Udviklingspartiet (centrum). Han har været præsident siden august 2013. Rouhani er uddannet advokat, og han har fungeret som Irans atomforhandler.

* Ebrahim Raisi er 56 år og fra Foreningen af Kæmpende Præster (aktivistisk). Han spås at blive Irans religiøse leder - ayatollah - en dag. I 2016 blev han af ayatollah Khamenei udpeget til at lede Astan Quds Razavi, som er en af de rigeste velgørenhedsorganisationer i den muslimske verden.

* Mostafa Hashemitaba er 70 år og medstifter af Byggeledernes Parti i Iran (reformister). Han har tidligere været vicepræsident og industriminister.

* Mostafa Mirsalim er 69 år og fra Det Islamiske Koalitionsparti (konservativt). Han er tidligere kulturminister og rådgiver for Irans præsident. Mirsalim har en teknisk universitetsuddannelse og har arbejdet for metroen i Teheran.

Sådan forløber valget:

* 19. maj: 55 af Irans 81 millioner indbyggere kan stemme ved første runde af præsidentvalget.

* Får en af de fire kandidater over halvdelen af stemmerne, vinder han valget.

* Ellers afvikles en anden og sidste runde mellem de to kandidater med flest stemmer.

* Anden runde skal være afviklet inden ramadanen 26. maj.

Kilder: Al-Jazeera, The Guardian og CNBC.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx