05/03-14 09:24

OSCE sender observatører til UkraineOSCE sender observatører til Ukraine

Det første hold observatører skal være ankommet til Kijev, men det er uvist, om de kan rejse til Krim.

storybild

Det første hold observatører skal være ankommet til Kijev, men det er uvist, om de kan rejse til Krim. (Billede: Polfoto)

Internationale observatører skal nu prøve at skabe et overblik over, hvad der reelt foregår på den russisk-dominerede ukrainske Krim-halvø, som de seneste dage har været centrum for et højspændt verdenspolitisk drama.

De ubevæbnede militæreksperter fra Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, rejser af sted onsdag, har OSCE besluttet tirsdag aften.

USA truer med at droppe G8-topmøde i Rusland
USA truer med at droppe G8-topmøde i Rusland

Men det er fortsat uvist, om de fra Odessa får adgang til Krim, hvor russiske soldater og militser har taget kontrol over luftrummet og store dele af infrastrukturen.

I observatørmissionen deltager blandt andre to amerikanere og to tyskere. En række andre af OSCE's 20 medlemslande sender også eksperter af sted. Det er endnu ikke oplyst, om Danmark deltager i missionen, men udenrigsminister Martin Lidegaard (R) var mandag meget positivt stemt, da han deltog i et ekstraordinært EU-udenrigsministermøde om Ukraine-krisen.

Rusland tester langtrækkende missil
Rusland tester langtrækkende missil

- Det ene formål er at kunne holde øje med, præcis hvad der foregår her og nu. Det andet er at lægge en dæmper på situationen, sagde han.

Ifølge USA's ambassadør ved OSCE i Wien, Daniel Baer, var der tirsdag sat navne på de 15 observatører, som skal ud på en såkaldt fact finding-mission på tysk og amerikansk foranledning.

- Opgaven drejer sig i første omgang om et ugelangt besøg. USA sender to observatører af sted efter anmodning fra den ukrainske regering, siger Daniel Baer til nyhedsbureauet Reuters.

Putin: Det er legitimt at bruge militær magt på Krim
Putin: Det er legitimt at bruge militær magt på Krim

Den nationale ukrainske sikkerhedschef, Andrij Parubij, sagde allerede tirsdag ved middagstid, at det første hold OSCE-observatører var ankommet til Kijev, hvilket OSCE dog ikke har bekræftet.

Den russiske delegation ved OSCE har ikke svaret på Reuters henvendelser. Imens er FN's s særlige udsending, Robert Serry, ankommet til Krim, bekræfter FN uden at oplyse, hvad udsendingens konkrete opgave er.

Putin beordrer styrker tilbage til baser
Putin beordrer styrker tilbage til baser

Hollænderen er egentlig FN-generalsekretær Ban Ki-moons udsending for Mellemøsten, men blive også brugt som Bans politiske brandslukker.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx