Af - 03/07-17 22:56

Syv-årige Katie blev myrdet på legeplads: Nu er 16-årig pige dømt for det brutale drabSyv-årige Katie blev myrdet på legeplads: Nu er 16-årig pige dømt for det brutale drab

Den dengang 15-årige teenager var taget hen på legepladsen med planen om at dræbe den lille pige.

storybild

Syv-årige Katie Rough blev brutalt myrdet i januar. Nu har en 16-årig pige tilstået manddrab.  (Billede: HANDOUT)

En britisk families værste mareridt fandt sted i januar, da deres syv-årige datter blev dræbt på en legeplads. Nu er en 16-årige pige med psykiske problemet blevet dømt skyldig i det brutale drab. Det skriver britiske medier.

Hvad der skulle have været en hyggelig tur på den lokale legeplads endte den 9. januar om eftermiddagen i en frygtelig tragedie for syv-årige Katie Rough og hendes familie.

En dengang 15-årige teenagepige var nemlig også taget ned på legepladsen – med planer om at dræbe den lille pige.

Det kom frem i retten i den engelske by Leeds mandag, hvor den nu 16-årige har tilstået manddrab på lille Katie. Hun nægtede dog at have begået mord.Det skriver Sky News og Daily Mail.

Drabet var af en særdeles brutal karakter, da lille Katie blev fundet med flere knivstik i halsen og i brystet.

Gravid teenager står til fængsel, efter hun dræbte sin kæreste i et Youtube-stunt
Gravid teenager står til fængsel, efter hun dræbte sin kæreste i et Youtube-stunt

Ifølge anklageren var ingen af stikkene dog den direkte årsag til den lille piges død. Dog viste en obduktion, at pigen var blevet udsat for kvælning, før hun blev knivstukket, hvilket man formoder er dødsårsagen.

Hvad der præcis er årsag til drabet er ikke kommet frem, ligesom den 16-åriges identitet også holdes hemmelig grundet hendes alder.

Men den 16-årige, der på gerningstidspunktet kun var 15 år, var til stede på legepladsen og alarmerede selv politiet om drabet på lille Katie. Kort forinden havde en nabo set de to piger lege fredeligt sammen.

Den 16-årige pige har gennemgået flere mentalundersøgelser, og der hersker ingen tvivl om, at hun havde psykiske problemer, da drabet fandt sted, hvilket gør, at hun ikke fuldt kan stilles til ansvar for sin handling. Blandt andet havde hun fået antidepressiv medicin i løbet af en stor del af 2016. Ifølge Daily Mail havde læger kun en måned før drabet vurderet, at hun kunne have en mulig psykose

Den 16-årige var også blevet taget ud af skolen, da hun havde selvmordstanker. Angiveligt var hun ikke overbevist om, at mennesker var mennesker, men mente i stedet, at de var robotter.

Selv om drabet angiveligt var planlagt, og teenageren havde taget gerningskniven med fra sin mormors køkken, vidste hun tilsyneladende heller ikke, hvor hun var, da hun ringede for at fortælle politiet om drabet.

Anklage: Ung mand blev tvunget til at partere dræbt rocker
Anklage: Ung mand blev tvunget til at partere dræbt rocker

Katies Roughs forældre ankom til legepladsen, mens en betjent forsøgte at genoplive datteren. Men genoplivningsforsøget lykkedes ikke, og den lille pige blev erklæret død på hospitalet kort efter.

Anklageren Graham Reeds fortalte i retten, at moderen skreg, da hun så sin livløse datter.

Og da forældrene blev ført bort fra stedet, råbte hun:

»Hun har dræbt min datter.«

Den 15-årige pige virkede oprørt og chokeret, men græd ikke.

Under efterforskningen fandt politiet blandt andet tegningen af død og drab i den drabsdømtes hjem, ligesom man også fandt en Disney- bamse, der havde fået skåret sine ører af, der derefter var stoppet ind i dens mave.

Dommeren mente, at der skulle flere oplysninger fra lægelige eksperter til, før strafudmålingen kunne finde sted. Strafudmålingen er derfor blevet udsat til et senere tidspunkt.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Denne pølsevogn skal lukke, fordi den...
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
44 ruter ramt efter busselskabs konkurs
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx