Af - 24/10-14 17:28

Barnets far bar på utrolig hemmelighed: Mor får kæmpeerstatningBarnets far bar på utrolig hemmelighed: Mor får kæmpeerstatning

En kvinde har lidt af selvmordstanker efter at have opdaget, hvem faderen til hendes barn virkelig er. Nu får hun en millionerstatning.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/AP)

En kvindelig aktivist er blevet tilkendt en økonomisk kompensation på 400.000 pund, efter at have opdaget, at faderen til hendes barn var spion, hvis opgave det var at infiltrere dyrerettighedsaktivister tilbage i 1980´erne.

Det skriver den britiske avis The Guardian.

Kvinden, der er anonym og kaldes 'Jacqui', mødte manden, der præsenterede sig som Bob Robinson - en langhåret venstreradikal - da hun var 22 år.

Legendarisk Bond-skurk er død
Legendarisk Bond-skurk er død

Hun beskriver ham som charmerende og karismatisk, og de fik deres barn sammen efter omkring et år.

Dobbeltliv
Jacqui troede, at det var hans første barn, men i virkeligheden levede hans rigtige familie, som består af en kone og to børn, i udkanten af ​​London, og navnet på hendes barns far var faktisk Bob Lambert.

Den søndag, hvor deres barn kom til verden, havde Bob tilbragt den øvrige del af weekenden med sin rigtige familie.

- Jeg var sammen med en spion, som regeringen har betalt for at spionere mod mig så langt, at han var med til fødslen, og han har set mine mest intime dele. Han var hos mig i de 14 timer, som fødslen tog. Hvordan rapporterede han det,? siger hun til avisen.

Forsvandt sporløst
Jacqui fortæller, at det var et ønskebarn fra hendes side, og at Bob ikke gjorde noget for at tale hende fra at få barnet.

Tyskland udviser USA's efterretningschef
Tyskland udviser USA's efterretningschef

Da barnet havde rundet sin to-års fødselsdag, var Bob pludselig væk. Han efterlod den narrede kvinde til at tage vare på barnet alene.

Bob Lambert var vendt tilbage til sit arbejde i sikkerhedspolitiet i Scotland Yard.

Da han i 2011 forlod politiet for at blive akademiker, blev hans fortid afsløret af aktivister, og han måtte erklære sin fortid offentligt.

Det var dog først i 2012, at Jacqui fandt ud af, at den mand, som forlod hende og barnet 24 år tidligere i virkeligheden var en spion. Hun har siden lidt af selvmordstanker og gennemgået psykiatrisk behandling.

Tysk spion sigtes for at være dobbeltspion for USA
Tysk spion sigtes for at være dobbeltspion for USA

Politiet skal nu betale mere end 400.000 pund - svarende til næsten 4 millioner kroner - i erstatning til kvinden.

Ifølge The Guardian er det første gang, at politiet betaler i en sag som denne.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx