29/03-14 11:57

Ukrainsk bokser dropper sine præsidentambitionerUkrainsk bokser dropper sine præsidentambitioner

Den tidligere sværvægtsbokser Vitalij Klitstjko vil ikke længere selv være Ukraines præsident.

storybild

(Billede: Polfoto/AP)

Den ukrainske oppositionsleder og tidligere verdensmester i sværvægtsboksning, Vitalij Klitstjko, siger lørdag, at han ikke stiller op til præsidentvalget.

I slutningen af februar proklamerede han ellers sit kandidatur.

Udmeldingen kommer blot to dage efter, at den tidligere premierminister Julia Timosjenko meddelte, at hun stiller op til valget i maj.

En anden modkandidat er den ukrainske forretningsmand Petro Porosjenko, der har fået tilnavnet chokolade-kongen, da han har skabt sin formue i chokoladeindustrien, og netop ham har Vitalij Klitstjko nu valgt at stille sig bag.

- Den eneste chance for at vinde er ved at nominere en kandidat fra de demokratiske styrker, siger Vitalij Klitstjko.


/ritzau/AFP


LÆS OGSÅ: Rusland lover: Vi snupper ikke mere af Ukraine

LÆS OGSÅ: Rusland: Alle militære anlæg på Krim er nu russiske

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx