06/09-17 08:35; Opdateret: 06/09-17 09:05

Orkanen Irma er gået ind over øer i CaribienOrkanen Irma er gået ind over øer i Caribien

Det tidligere Dansk Vestindien ventes at blive ramt af orkan, der betegnes som ekstrem farlig.

storybild

Orkanen Irma, der onsdag rammer de tidligere dansk-vestindiske øer og Puerto Rico, beskrives af meteorologer som ekstrem farlig. Reuters/Noaa

Sankt John's, Antigua. Orkanen Irma, som er en af kraftigste atlanterhavsstorme i et århundrede, er gået ind over øer i det østlige Caribien ved Puerto Rico, rapporterer nyhedsbureauet AP.

Orkanen er gået ind over regionen med en katastrofal blanding af voldsomme vindstød, voldsomme bølger og styrtregn.

Orkanen har ramt øen Barbuda øst for Puerto Rico, melder USA's Nationale Orkancenter i Miami. Tv-stationen ABS siger, at tage er blæst af nogle huse på øen.

Irma ventes at ramme det amerikanske fastland senere på ugen, formentligt lørdag, - som den anden "monsterorkan" inden for to uger.

Myndighederne i Bahamas meddeler onsdag, at de vil evakuere øer, der ligger i orkanens bane.

Orkanen rammer senere onsdag de tidligere dansk-vestindiske øer og Puerto Rico.

På det amerikanske fastland har guvernør Rick Scott erklæret delstaten Florida i alarmtilstand.

Irma blev tirsdag opgraderet til en kategori fem - den højeste kategori. Der ventes vindstyrker på op til 295 kilometer i timen.

- Irma er blevet en ekstrem farlig kategori fem orkan, lød det tirsdag fra USA's nationale stormcenter, NHS.

Netavisen St. Croix Source på De Amerikanske Jomfruøer - det tidligere Dansk Vestindien - skriver, at øernes beboere er blevet opfordret til at gøre alt for at sikre huse og ejendom, inden orkanen rammer tidligt onsdag lokal tid.

Det er kun få måneder siden, at 100-året for Danmarks salg af Jomfruøerne til USA blev markeret.

De første øsamfund, der bliver ramt af orkanen ud over Barbuda er Antigua, Montserrat, St. Kitts Nevis og andre småøer i den østlige del af Caribien.

Orkanen Irma kommer mindre end to uger efter Harvey ramte det sydlige Texas og Louisiana. Det førte til enorme oversvømmelser og skader. Mindst 60 er omkommet.

/ritzau/AP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx