07/12-17 15:58

Bitcoin fortsætter himmelflugten og passerer 15.000 dollarBitcoin fortsætter himmelflugten og passerer 15.000 dollar

Investorer fortsætter med at kaste sig over digital valuta, som torsdag er nået op over 15.000 dollar i værdi.

storybild

London. Den digitale valuta bitcoin fortsætter sin himmelflugt og har torsdag eftermiddag passeret 15.000 dollar i værdi.

Det er en stigning på mere end 2000 dollar på mindre end 12 timer.

Lige efter klokken 15 blev valutaen solgt til 15.212 dollar på Bitstamp-børsen i Luxembourg.

Et halvt døgn forinden var den blevet solgt til lidt over 13.000 dollar.

Valutaen har mere end 15-doblet sin værdi siden årsskiftet, hvor den kostede omkring 1000 dollar.

Så sent som for en uge siden lå værdien på 10.000 dollar.

- Bitcoin virker nu som et accelererende tog uden bremser, siger analytiker Shane Chanel fra ASR Wealth Advisers i Sydney til nyhedsbureauet AFP.

Den digitale valuta blev skabt i 2009 af en person, der kendes under navnet Satoshi Nakamoto.

I begyndelsen blev den regnet for en valuta, der var forbeholdt dels it-nørder og finanseksperter, dels kriminelle som vil skjule deres spor på nettet.

Mange er stærkt kritiske over for bitcoin med finansfolk som JPMorgan Chases topchef, Jamie Dimon, i spidsen.

Han har kaldt bitcoin "et bedrageri", mens den tidligere chef for hedgefonden Fortress Michael Novogratz i sidste uge vurderede, at kryptovalutaer som bitcoin bliver "den største boble i vores livstid".

Samme frygt for, at boblen før eller siden vil briste, lyder fra flere andre iagttagere.

Novogratz forudsiger i øvrigt, at bitcoin kan nå 40.000 dollar inden udgangen af næste år.

Den tidligere nobelpristager i økonomi Joseph Stieglitz har udtalt, at valutaen burde forbydes.

/ritzau/Reuters

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx