Af Ritzau - 23/03-17 16:41; Opdateret: 23/03-17 17:13

Mand bag London-angreb havde flere domme bag sigMand bag London-angreb havde flere domme bag sig

Ingen efterretninger pegede i retning af, at 52-årig mand ville gennemføre et terrorangreb, oplyser politi.

storybild

Flagene var på halv torsdag, dagen efter angrebet ved det britiske parlament, hvor en 52-årig mand dræbte tre og sårede adskillige andre. (Billede: Reuters/Darren Staples)

Politiet i London har sat navn på gerningsmanden bag onsdagens angreb ved det britiske parlament.

Det drejer sig om Khalid Masood, en 52-årig mand med flere domme bag sig.

Blandt andet er han dømt for vold og våbenbesiddelse. Han fik sin første dom i 1983 og den nyeste i 2003, hvor han blev dømt for at have en kniv på sig.

Men han var ikke dømt for terrorrelaterede overtrædelser, oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Der var heller ikke nogen efterretninger, der pegede i retning af, at han ville gennemføre et terrorangreb, skriver politiet.

- Masood var ikke genstand for nogen nuværende efterforskninger, og der var ingen forudgående efterretninger om hans hensigt om at foretage et terrorangreb, lyder det i pressemeddelelsen.

Tidligere på dagen oplyste premierminister Theresa May, at gerningsmanden "for nogle år siden blev efterforsket af MI5, fordi man frygtede, at han havde forbindelse til voldelig ekstremisme".

May tilføjede, at han var inspireret af en "forkvaklet" islamistisk ideologi.

Khalid Masood er født i Kent, der ligger sydøst for London. Politiet mener, at han på det seneste har boet i West Midlands.

Dermed er der en forbindelse til det centrale England. Den bil, Masood anvendte ved angrebet, var lejet i Birmingham, skriver Reuters.

I Birmingham og London foretog politiet otte anholdelser efter onsdagens angreb.

Khalid Masood er også kendt under en række andre navne, skriver britisk politi i pressemeddelelsen.

Den 52-årige gerningsmand blev selv skudt og dræbt af politiet, efter han onsdag havde dræbte tre personer, heriblandt en politimand.

LÆS OGSÅ: IS tager skylden for terrorangrebet i London

LÆS OGSÅ: Nu er de første detaljer om London-terroristen blevet afsløret

LÆS OGSÅ: Udråbt som London-terrorist: Men Trump og co. havde overset meget vigtig detalje

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx