Af Niels Pedersen - 09/11-17 13:59

Brudepar gør klar til kyssebillede - men da fotografen tager billedet, går det galt Brudepar gør klar til kyssebillede - men da fotografen tager billedet, går det galt

Alt var gjort klar til det romantiske bryllupsbillede. Det nygifte amerikanske par Leanne og Jim havde taget stilling med en smuk vingård i Rhode Island i baggrunden, og han skulle lige til at bøje sig forover og blive foreviget i et kys med sin udkårne, da det gik galt. Helt galt.

storybild

(Billede: Lauren Halvorson Photography / Facebook)

For mens fotografen Lauren Halvorsen knipsede løs for at få det perfekte billede af det romantiske kys, mistede brudgommen balancen og begyndte at falde forover - bærende på bruden. Det skriver 9Honey.

På det tidspunkt var det allerede dømt til at gå galt, og det gjorde det selvfølgelig også.

Lauren Halvorson har selv delt de temmelig mislykkede bryllupsbilleder på Facebook, hvor hun roser Leanne og Jim for at have taget det hele med et smil og masser af humor. Brudgommen havde endda overskud til at reagere som en sand gentleman, da uheldet var ude.

'Han sørgede for, at hendes bagdel aldrig ramte jorden. Det er sand kærlighed, venner,' skriver fotografen Lauren Halvorson på Facebook.

Selvom det nok ikke lige var de bryllupsbilleder, Leanne og Jim havde drømt om, da de hyrede fotografen, insisterede de på at få resultatet af deres anstrengelser med hjem.

»De kunne ikke holde op med at grine og fortalte mig, at de ikke kunne vente med at se de fremkaldte billeder. Jeg har en fornemmelse af, at de billeder vil give dem gode grin i mange år fremover,« siger Lauren Halvorsen til 9Honey.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx