10/10-17 20:45

Spaniens regering afviser Cataloniens udspil om dialogSpaniens regering afviser Cataloniens udspil om dialog

Kold skulder fra regeringen i Madrid til Cataloniens præsidents tale om selvstændighed.

storybild

Cataloniens præsident, Carles Puigdemont, i regionens parlament i Barcelona tirsdag aften. Reuters/Albert Gea

Barcelona. Regeringen i Madrid afviser Cataloniens "stiltiende" uafhængighedserklæring, siger en spansk regeringstalsmand.

Meldingen kommer efter den catalanske præsident Carles Puigdemonts tale i parlamentet i Barcelona tidligere tirsdag aften.

Her sagde regionspræsidenten, at vælgerne ved folkeafstemningen 1. oktober stemte for selvstændighed. Derfor kan parlamentet ifølge loven bag afstemningen erklære Catalonien selvstændig inden for 48 timer, efter at regeringen har fremlagt resultatet.

Imidlertid har den spanske centralregering i Spaniens hovedstad, Madrid, erklæret folkeafstemningen forfatningsstridig, og det samme har højesteretten.

Carles Puigdemont sagde tirsdag aften, at parlamentet har ret til at udråbe selvstændighed. Men han opfordrede til, at det suspenderer effekten af denne lov for at give plads for forhandlinger om sagen med regeringen i Madrid.

Den spanske regering ser ikke ud til at være klar til at forhandle.

- Det er uacceptabelt at foretage en stiltiende selvstændighedserklæring og derpå suspendere den åbenlyst, siger den spanske regeringstalsmand.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx