Af Christian Hansen - 03/11-17 22:49

Her er hele New York-terroristens uhyggelige planHer er hele New York-terroristens uhyggelige plan

29-årige Sayfullo Saipov dræbte mandag otte personer og sårede 12 andre, da han i en lejet ladbil pløjede ind i sagesløse tilfældige på en cyklesti langs Hudson-Floden på Manhattan i New York.

storybild

Sayfullo Saipov er den formodede terrorist bag angrebet mandag aften, hvor otte blev dræbt (Billede: HANDOUT)

Men terrorangrebet, der er det værste i metropolen siden 11.september 2001, kunne have været endnu mere blodigt.

Under et retsmøde i går, hvor den sigtede 29-årige usbeker officielt fik læst anklagerne mod ham op for sig, fik offentligheden kendskab til myndighedernes foreløbige efterforskning af  Sayfullo Saipov.

Her kom det frem ifølge New York Times, at Sayfullo Saipov slet ikke var færdig med at slå ihjel, da den unge betjent Ryan Nash imidlertid stoppede ham med en byge af skud, hvoraf ét ramte den anklagede terrorist i maven, så han efterfølgende kunne anholdes og bringes til et hospital.

Ifølge anklagen imod ham øvede Sayfullo Saipov sit angreb nøje. Ni dage før de drabelige hændelser, lejede han en bil, så han kunne forberede sig på kørslen. Han indøvede også sin rute fra New Jersey, hvor han har adresse, over George Washington-broen, ned langs den vestlige side af Manhattan, hvor han mandag blevet stoppet i sin blodrus, da han kørte ind i en bus ved Chambers Street. Men hans oprindelige plan var ifølge anklagen, at han ville have fortsat hele vejen ned til øens sydlige spids for derefter at køre mod den befærdede Brooklyn Bridge, hvor der også er en cykelsti.

Under retsmødet erkendte Saipov, at han handlede på vegne af den militante gruppe Islamisk Stat (IS), og han fortalte, at drabene »føltes godt.«

Det føderale politi, FBI, har fundet 90 videoer på Saipovs mobiltelefon. Her er der optagelser af IS-terrorister, der dræber fanger samt instruktioner til, hvordan man kan lave bomber.

Videre blev der fundet 3.800 billeder, heriblandt billeder af IS-lederen Abu Bakr al-Baghdadi. Ifølge anklageren blev Saipov blandt andet inspireret af al-Baghdadis ord, da han i en video satte spørgsmålstegn ved, hvad muslimer i USA gør som respons til amerikanernes 'drab på muslimer i Irak,' skriver New York Times.

Saipov indvandrede til USA fra Usbekistan i 2010. Han boede sammen med sin kone og tre børn i New Jersey, inden han mandag satte sig ind i sin lejede bil og slog tilfældige ihjel.

 

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx