23/09-13 13:38; Opdateret: 23/09-13 21:53

Flere end 10 gidseltagere anholdtFlere end 10 gidseltagere anholdt

Et terrorangreb på et indkøbscenter i Nairobi nærmer sig sin afslutning. De fleste gidsler er reddet ud, mens terroristerne forsøger at gemme sig i centret.

storybild

Det kenyanske militær kontrollerer nu alle etager i indkøbscentret Westgate. (Billede: AP Photo/Jerome Delay)

Kenyansk politi har mandag anholdt flere end 10 personer efter et blodigt gidseldrama, der udspiller sig på tredje døgn i butikscentret Westgate i Nairobi.

Flere end 60 personer har mistet livet ved gidseltagningen, som startede lørdag og som ifølge flere kilder på stedet endnu ikke er overstået.

- Vi har anholdt flere end 10 personer til afhøring i forbindelse med angrebet i Westgate, skriver politiet på twitter.

Kenyanske sikkerhedsstyrker er angiveligt stadig involveret i kampe med den somaliske gruppe al-Shabaab, som har taget skylden for angrebet, der startede lørdag midt på dagen.

Tidligere mandag skete flere eksplosioner ved Westgate, og sort røg steg op fra den store bygning.

Det kenyanske forsvarsministerium siger, at tre "terrorister er blevet dræbt" indtil videre. Der er også sårede.

Sikkerhedsstyrkerne har afspærret alle flugtveje, og derfor skulle de militantes chance for at slippe væk - ifølge politiet - være meget små.

Ifølge kenyanske og britiske kilder, er både Israel, Storbritannien og USA på forskellig vis involveret i opgaven med at nedkæmpe de militante og befri gidsler.

LÆS OGSÅ: Lige nu: Eksplosioner og sort røg i Nairobi

LÆS OGSÅ: Dansk toårig redder gravid mor fra terror

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx