Af JESPER CHRISTIANSEN - 29/04-17 11:48

Connies trænings-ur afslørede ægtemandens mørke hemmelighedConnies trænings-ur afslørede ægtemandens mørke hemmelighed

Ifølge hendes mand stod en maskeret gerningsmand bag drabet. Nye oplysninger i sagen, blandt andet data fra den 39-åriges kvindes løbe- og træningsur, har dog kastet nyt og uhyggeligt lys over sagen.

storybild

(Billede: Privat)

En 39-årig kvinde og mor til to blev i 2015 skudt og dræbt i sit eget hjem. Ifølge hendes mand stod en maskeret gerningsmand bag drabet. Nye oplysninger i sagen, blandt andet data fra den 39-åriges kvindes løbe- og træningsur, har dog kastet nyt og uhyggeligt lys over sagen.

Det skriver amerikanske CBS News.

23. december 2015 trænger en maskeret mand ind i Connie og Richard Dabates hjem i byen Ellington i den amerikanske delstat Connecticut. Den maskerede mand skyder og dræber 39-årige Connie Dabate og efterlader hendes mand bundet til en stol, inden han tager flugten. Således lyder forklaringen fra 40-årige Richard Dabate på, hvordan hans kone blev dræbt.

Men data gemt i konens Fitbit træningsur fortæller angiveligt en helt anden historie om, hvordan Connie Dabate mistede livet. Det har fået de lokale myndigheder til at anholde og sigte hendes mand for drabet, for at have manipuleret bevismateriale i sagen samt for at have afgivet falsk vidneforklaring.

Hidtil har Richard Dabate nemlig fastholdt, at en maskeret mand trængte ind i famliens hjem, hvor gerningsmanden skød og dræbte hans kone inden vedkommende tog flugten. Ifølge politiet blev Richard Dabate selv fundet med overfladiske snitsår på kroppen.

Men informationer fra konens træningsur, hendes sociale medie konti samt husets alarmsystem stemmer ifølge politiet ikke overens med den 40-årige mands forklaring.

Ifølge myndighederne var det intet i hjemmet, der indikerede, at der skulle have været håndgemæng inde i huset, ligesom der tilsyneladende heller ikke blev stjålet noget. Desuden var en politihund ikke i stand til at få færden af den påståede gerningsmand, men opfangede kun lugten fra Richard Dabate. Derudover har dræbte Connie Dabates træningsur registreret bevægelse fra den 39-årige kvinde, efter hun ifølge mandens forklaring skulle være blevet skudt og dræbt.

Ifølge CBS News havde Richard Dabate en gravid kæreste på sin kones drabstidspunkt og havde angiveligt anmodet om en skilsmisse. Under afhøring skulle den 40-årige mand have fortalt, at hans kone ikke var i stand til at få flere børn, og at det var årsagen til, at han havde gjort sin kæreste gravid. Han hævdede ligeledes, at de alle tre havde aftalt at opdrage barnet i fælleskab.

Kort tid efter konens død ansøgte Richard Dabate om at få udbetalt hendes livsforsikring på mere end tre millioner danske kroner, og senere hævede han godt 600.000 danske kroner fra en investeringskonto i Connie Dabates navn.

Richard Dabate blev i sidste uge løsladt mod kaution, men er mistænkt i sagen der begyndte i retten 28 april. Hans advokat har meddelt, at hans klient erklærer sig uskyldig i sagen.

LÆS OGSÅ: Madeleine McCann-barnepige afslører nye, skræmmende detaljer

LÆS OGSÅ: Søren var en af Danmarks mest forhadte mænd: 'Hitler trykkede mig i hånden'

LÆS OGSÅ: Dansk YouTube-stjerne afslører trist nyhed på Instagram

LÆS OGSÅ: Britisk mand forsvandt pludselig: Da hustruen opdagede hvorfor, kontaktede hun politiet

LÆS OGSÅ: Opdagede fars hemmelighed: - Mit hjerte stoppede, da jeg kom ned i køkkenet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx