Af - 10/01-15 16:43

Emma blev ramt af 'hævnporno': Nu viser hun verden sine egne nøgenbillederEmma blev ramt af 'hævnporno': Nu viser hun verden sine egne nøgenbilleder

- Ligesom voldtægt og sex ikke har noget tilfælles, er billeder delt med og uden samtykke også to vidt forskellige ting, forklarer Emma Holten om sine nøgenbilleder.

storybild

Arkivfoto. (Billede: Polfoto)

Sidste år skrev vi om den unge, danske pige Emma Holten, hvis nøgenbilleder blev delt mod hendes vilje på såkaldte 'hævnporno' sider mod hendes vilje.

Emma fandt sine nøgenbilleder på nettet
Emma fandt sine nøgenbilleder på nettet

En ekskæreste havde brudt hendes tillid og delt de ellers private billeder efter et brud, og nu modtog hun dagligt beskeder fra mænd over hele verden, der nød, at hun netop ikke var gået frivilligt med til at være udstillet.

- De vidste godt, at jeg ikke selv ville være der. De vidste godt, at det var mod min vilje. Det var som en løkke om halsen, da det gik op for mig, at de synes det var sexet, at jeg var ydmyget, skrev Emma i et essay på onlinemagasinet Friktion.

Nu er hendes historie sammen med de billeder, hun fik taget for at tage ejerskabet over sin egen krop tilbage, gået verden rundt.

Ung far bliver den første brite der fængsles for 'hævnporno'
Ung far bliver den første brite der fængsles for 'hævnporno'

Hun har genudgivet til essay på den feministiske side Hysteria , og adskillige amerikanske medier har efterfølgende taget hendes historie op - blandt andet Huffington Post og Elle.com.

I interviewet med Elle fortæller hun også mere om de nøgenbilleder, hun fik taget af fotografen Cecilie Bødker, som du kan se på linket ovenfor.

- Det handler ikke kun om, at jeg skal have det bedre. Det handler også om at problematisere og eksperimentere med de roller, vi ser nøgne kvinder indtage. Vi smiler sjældent, er i kontrol, lever. Vi kigger aldrig, vi bliver kigget på, fortæller hun i en mail til siden.

- Billederne er et forsøg på at gøre mig til et seksuelt subjekt i stedet for et objekt. Jeg skammer mig ikke over min krop, men den er min. Samtykket er altafgørende. Ligesom voldtægt og sex ikke har noget tilfælles, er billeder delt med og uden samtykke også to vidt forskellige ting, forklarer hun.

Emma Holten understreger, at hun ikke mener, at alle ofre for 'hævnporno' vil have gavn af at gøre som hun.

- Dette er aktivisme for at øge kendskabet til (hævnporno, red.), for at understrege hvor mange mennesker, der ikke ser forskellen mellem et billeder, der er delt med og uden samtykke, tilføjer hun.

- Jeg vidste ikke, hvordan det ville påvirke mit liv de næste fire år. Jeg er meget privilegeret offer. Jeg er hvid, slank, jeg har adgang til gratis uddannelse i mit hjemland, jeg har en ikke-fordømmende chef. Dette har været altafgørende for at komme videre, fordi jeg havde et støttende netværk.

Du kan læse hele det nye interview med Emma HER.

Emil Thorup ramt af Snapchat-hetz: Jeg modtog 500 nøgenbilleder på tre timer
Emil Thorup ramt af Snapchat-hetz: Jeg modtog 500 nøgenbilleder på tre timer

Hvad synes du om Emmas projekt?

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx