Af - 08/07-14 12:59; Opdateret: 08/07-14 13:12

7-årig indsamler KÆMPE-beløb til syg ven7-årig indsamler KÆMPE-beløb til syg ven

De bedste venner Quinn Callender og Brayden Grozdanich står bag en utrolig historie om ægte venskab.

storybild

Dette billede af de to drenge har smeltet så mange hjerter, at pengene vælter ind. (Billede: YouCaring.com/Privat)

Den 7-årige canadier Quinn Callender ville hjælpe sin syge ven med at samle penge ind til en operation.

Han havde aldrig forestillet sig den opbakning, som bekymrede (og fremmede) mennesker viste ham. En indsamling, der skulle samle 110.000 kroner sammen har netop rundet 290.000 kroner på blot en uge.

Unge Quinn besluttede sig for, at han ville samle pengene ind ved at åbne en bod, der solgte lemonade, ligesom han med hjælp fra sine forældre startede en online-indsamling.

Indsamling på Facebook redder piges konfirmation
Indsamling på Facebook redder piges konfirmation

'Mit navn er Quinn'
Hans gode ven, Brayden Grozdanich, lider nemlig af cerebral parese, der gør, at hjernen ikke kan styre musklerne som normalt. Brayden har undergået smertefuld behandling, men det vil kræve den dyre operation, hvis han skal kunne bevæge sig uden støtte, fortæller hans far til CBC.

Men så trådte Quinn Callender til. Operationen vil koste Brayden Grozdanischs forældre 110.000 kroner, så de to venner åbnede deres lemonade-bod og lagde et billede af dem sammen på indsamlingssitet youcaring.com, hvori der rørende stod:

- Hej, mit navn er Quinn, og det her er min ven Brayden. Vi er begge syv år gamle. Vi går i samme klasse, og vi er spejdere sammen. Brayden har cerebral parese, som gør det svært for ham at gå ordentligt, fordi hans muskler er meget stramme.

Nogle gange kan han ikke følge med resten af spejderne, så han vælter tit. Brayden får dagligt behandling, så han kan lære at gå. Nogle gange gør det rigtig ondt på ham. Da jeg var med til hans behandling, prøvede jeg at berolige Brayden, når det gjorde ondt. Min mor siger til mig, at Brayden har brug for en svær operation, så man kan løsne de stramme muskler og hjælpe på de spastiske reaktioner. Man kan ikke få operationen her i Canada - kun i USA.

Brayden og hans mor tager derhen for at få lavet operationen i august. Fordi operationen ikke kan laves i Canada, må Braydens mor og far betale for den. Operationen koster $20.000 (110.000 kroner, red.). Vil I ikke være søde at hjælpe mig med at samle penge ind, så jeg kan hjælpe min ven Brayden? Han er virkelig en flink dreng.

Tak skal I have

Kærligst

Quinn

Stephen opdaterede Facebook på sit dødsleje - nu indsamler han millioner
Stephen opdaterede Facebook på sit dødsleje - nu indsamler han millioner

Starter indsamling for fængslet 22-årig pædofili-sigtet
Starter indsamling for fængslet 22-årig pædofili-sigtet

Indsamlet kæmpe-beløb
Og det har hjulpet. Indsamlingen har netop rundet 290.000 kroner, hvilket har fået forældrene til Quinn til at skrive en følelsesladet besked til de mange bidragsydere:

- Tak til alle, der har har doneret penge, så Quinn kan samle penge ind til hans ven Brayden. Vi er ydmyge over for den generøsitet, som folk har udvist, og vores hjerter er fyldt. Alle penge, som bliver indsamlet udover vores mål, vil gå til at hjælpe familien med rejseomkostninger og fysioterapi. Endnu engang tak, I er utrolige!

'Læste med tårer i øjnene'

Den unge drengs kamp for at hjælpe sin ven har sat skub i følelserne hos bidragsyderne:

- Kære Quinn. Mit navn er Janet, og jeg er 50 år gammel. Jeg læste, hvad du skrev om Brayden med tårer i mine øjne. Ikke alene har du samlet pengene ind til operationen, du har vist, hvilken fantastisk ven, du er, skriver Janet Logan Forwood.

Parret Dan og Gina Casteel er ligeså imponeret af den unge knægt.

- Tak for at minde os om, hvad ægte venskab og kærlighed handler om. Må Gud være med jer begge. Vi håber, at operationen vil få dig til at få det bedre, Brayden. Hold ud. Quinn og Brayden, vi beundrer jeres mod og vilje.

Du kan følge indsamlingen her.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx