30/10-17 14:34; Opdateret: 31/10-17 00:26

Svenske tv-journalister dømt for menneskesmuglingSvenske tv-journalister dømt for menneskesmugling

En 15-årig syrisk flygtningedreng bønfaldt for rullende kameraer journalister om at tage ham med til Sverige.

storybild

Landsretten i Sverige har stadfæstet en dom om menneskesmugling til SVT-journalisten Fredrik Önnevall (billedet) og to af hans kolleger. Scanpix/Emil Langvad/arkiv

Malmø. Landsretten i Sverige stadfæster en dom om menneskesmugling til tv-journalister fra Sveriges nationale tv, SVT.

Landsretten for Skåne og Blekinge i Malmø siger, at tv-medarbejderne hjalp en 15-årig syrisk flygtningedreng til Sverige.

- SVT-medarbejderne er fundet skyldige i menneskesmugling og bliver dømt til 75 timers samfundstjeneste.

- Anklageren havde krævet fængsling med henvisning til, at det er den normale straf for menneskesmugling. Men den svenske landsret siger, at dommene på området er blevet ændret i den senere tid.

Tidligere er sager om menneskesmugling som regel blevet behandlet inden for en straframme på tre måneders fængsel, medmindre det har været af særlig grov karakter.

De tre dømte SVT-medarbejdere skildrede i en tv-serie i 2014 en syrisk flygtningedrengs rejse fra Grækenland til Sverige i serien "Fosterland".

Det begyndte med, at den 15-årige Abed for rullende kameraer bønfaldt journalisterne om at tage ham med.

- Pludselig holdt det op med at handle om journalistik, og vi stod over for en beslutning om: Hvordan skal jeg handle som menneske? Hvad kan jeg leve med, har SVT-journalisten Fredrik Önnevall tidligere forklaret.

Da tv-serien blev bragt i 2015, blev der rejst tiltale mod Önnevall og to andre SVT-medarbejdere.

Hverken byretten eller landsretten i Sverige har fundet, at der blev taget særlige humanitære hensyn i sagen, da det var muligt for drengen at søge asyl i de lande, som han passerede gennem på vejen mod Sverige.

/ritzau/TT

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx