Af Ritzau - 24/03-17 20:50

Nato overvejer at rykke møde for at tækkes TillersonNato overvejer at rykke møde for at tækkes Tillerson

USA's udenrigsminister skal i næste uge møde de andre Nato-medlemmer. Øvrige ministre rokerer i kalenderen.

storybild

Natos medlemslande taler nu sammen om, hvorvidt et længe planlagt udenrigsministermøde kan flyttes, så USA's udenrigsminister, Rex Tillerson, kan deltage. (Billede: Scanpix/Nicholas Kamm)

Nato har bedt 27 af sine 28 medlemslande prøve at rokere rundt i deres kalendere, så det kommende udenrigsministermøde kan blive med deltagelse af det 28. medlemsland, USA.

Det oplyser en kilde i Nato til Ritzau.

Mødet mellem forsvarsalliancens udenrigsministre har længe været planlagt til at finde sted 5.-6. april.

Derfor vakte det opsigt, da det tidligere på ugen kom frem, at den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, ikke havde tænkt sig at deltage i det møde.

Det ville være hans første i Nato, og de øvrige landes ministre er opsat på at møde ham efter de seneste måneders mange opsigtsvækkende meldinger om USA's opbakning til Nato.

Tillerson ville i stedet prioritere Kinas præsident Xi Jinpings besøg i USA, der finder sted samtidig. Udenrigsministeren planlægger desuden en rejse til Rusland i april.

Men fredag siger en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium, at Tillerson i stedet skal mødes med "medlemmer af Nato" 31. marts.

Det var i første omgang ikke klart, om der var tale om en ændret dato for ministermødet, eller om Tillerson kun skulle mødes med generalsekretær Jens Stoltenberg eller måske også medlemslandenes faste ambassadører i Bruxelles.

Natos medlemslande taler nu sammen om, hvorvidt hele udenrigsministermødet kan flyttes, oplyser Nato-kilden til Ritzau.

Flere andre kilder bekræfter over for Ritzau, at den mest sandsynlige løsning bliver, at man flytter udenrigsministermødet en lille uge frem.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx