Af Katrine Frederikke Wandrup - 24/03-18 09:02

Kvinde fik 60.000 kroner for at stige af overbooket flyKvinde fik 60.000 kroner for at stige af overbooket fly

United Airlines har ikke det bedste ry, når det kommer til overbookede fly. Men torsdag blev amerikanske Allison Preiss tilbudt et rejsebevis på hele 10.000 dollars svarende til 60.000 danske kroner, som hun kunne bruge på andre rejser med selskabet.

storybild

Arkivfoto. REUTERS/Louis Nastro/File Photo (Billede: Louis Nastro)

Hele sagen begyndte, da Allison Preiss live-tweetede om sin oplevelse med United Airlines, da hun skulle flyve fra Washington D.C. til Austin, Texas, skriver Buzzfeed.

'United Airlines tilbyder et rejsebevis på 1.000 dollars (cirka 6.000 kroner, red.) på en oversolgt afgang. Hvis ingen tager imod tilbuddet, vil de smide den passager af, hvis billet var billigst, ved at hive dem ud af boarding-køen. På en afgang, DE overbookede. Uvirkeligt,' starter Allison Preiss med at skrive.

Kort efter finder hun ud af, at hun tilfældigvis er netop den passager, og derfor bliver hun trukket ud af køen og får ikke lov til at gå ombord.

United Airlines fik ifølge Preiss hende til at skrive under på en erklæring, hvor hun bekræftede, at hun frivilligt afgav sit sæde, efter hun ufrivilligt blev nægtet adgang til flyet.

Som erstatning valgte United Airlines at give Preiss et rejsebevis på hele 10.000 dollars – 60.000 danske kroner – i stedet for at give hende prisen på sin billet i kontanter. Ifølge Preiss er det fordi, flyselskabet ikke vil af med pengene.

I et nyt tweet dokumenterer hun det svimlende høje beløb, rejsebeviset er på.

Selvom hun er træt af hele situationen, skriver hun 'på den positive side, så blev jeg ikke fysisk hevet ud af flyet og min hund blev ikke slået ihjel ombord, så det kører da i det mindste for mig… hvilket er meget rart.'

Her refererer hun til nogle af de skandaler, United Airlines har været i vælten for tidligere.

En talsperson for United Airlines bekræftede Allision Preiss' historie overfor Buzzfeed, men ville ikke afsløre, hvor ofte de giver så store rejsebeviser til afviste passagerer.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Hollie forsøgte at redde kvinde, der...
bt.dk
Mål-Pål slog til: Hobro slog tamt...
bt.dk
FIFA vil udvide turnering: Er blevet...
bt.dk
Dansk landsholdslegende flirter med...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx