Af - 13/10-14 20:58

Ebola-epidemi kan ramme chokolade-elskereEbola-epidemi kan ramme chokolade-elskere

Frygten for ebola kan være dårligt nyt for chokoladeelskere verden over. Hangen til det brune guld kan komme til at koste dyrt.

storybild

Ebola er ikke kun en humanitær katastrofe, der rammer mennesker over hele verden. Nu spreder rædslen sig også ind i chokoladeindustrien.

Frygten for at ebola-epidemien kan sprede sig til det vestlige Afrika, og det kan give voldsomme udsving i prisen på kakaobønner. Det vil gøre de dyrere at være chokoladeelsker i fremtiden.

Indtil videre er 4000 mennesker døde af ebola-epidemien på verdensplan, og nu frygter eksperter fra konsulentfirmaet PwC, PriceWaterhouseCoopers, at smitten vil sprede sig det vestlige Afrika, hvor landene Elfenbenskysten og Ghana står for omkring 60 procent af den globale produktion af kakaobønner. Den vigtigste ingrediens i chokolade.

Det skriver The Telegraph.

Hvis der kommer mangel på den rå kakao, kan det betyde, at chokoladefabrikanterne bliver nødt til at pumpe deres produkter med billigere og mere tilgængelige sager, så som sukker, nougat og rosiner. Et mareridt for sande elskere af den mørke, bitre chokolade.

USA: Der kan være flere ebola-smittede i Texas
USA: Der kan være flere ebola-smittede i Texas

Prisen på det brune guld er allerede sårbar overfor skadedyr, borgerkrige, politiske kriser og selvfølgelig vejret. Alt sammen kan drive prisen i vejret.

Det skrøbelige marked har betydet, at investorer ikke har været villige til at hælde penge i kakaobønderne i de sidste 20 år.

Kakaopriserne lå i sidste måned 30 procent højere end i september 2013.

- Hvis de her udsigter til højere priser opmuntrer til flere investeringer i nye kakaoplantager, kan der komme endnu et krak i chokoladebranchen allerede i 2020'erne. Ganske ligesom der var kom det i 80'erne efter et boom i priserne i 1970'erne, vurderer cheføkonom hos PwC, John Hawksworth.

Norsk ebola-patient er i bedring
Norsk ebola-patient er i bedring

I 1977 var det største udsving i prisen på kakao. Her kostede et ton af de delikate bønner hele 8000 dollars. Eller knap 47.000 danske kroner.

Desuden har det kæmpestore kinesiske marked også fået øjnene op for lækkerierne. De er også begyndt at efterspørge chokolade, og det driver heller ikke prisen ned på det brune guld.

Tak for kaffe – og så kan du oven i købet spise koppen
Tak for kaffe – og så kan du oven i købet spise koppen

De internationale chokolade-giganter Nestlé og Mars prøver at sørge for, at chokolademarkedet ikke får et krak i fremtiden ved at investere en milliard i Vestafrika, oplyser cheføkonomien overfor Telegraph.

LÆS OGSÅ: Nu kan du studere chokolade på universitetet

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx