Af Ritzau - 01/04-17 09:49; Opdateret: 01/04-17 10:47

Kina forbyder fuldskæg og burka i muslimsk regionKina forbyder fuldskæg og burka i muslimsk region

Kina indfører regler mod radikal islamisme i Xinjiang og gør det ulovligt ikke at følge statsnyheder på tv.

storybild

En ældre uighurer taler i telefon foran moskéen Id Kah i Kashgar i den kinesiske provins Xinjiang. Hans skæg vil måske ikke være tilladt med den nye forordning mod "abnorm" hårvækst. (Billede: Reuters/Thomas Peter)

Kina indførte lørdag et forbud mod fuldskæg og burkaer i Xinjiang, hvor en stor del af Kinas muslimske uighurer lever.

Det bliver også strafbart i fremtiden at nægte at følge nyhederne på det statslige tv.

Uighurer har længe klaget over, at muslimer forfølges af det kinesiske regime.

Xinjiang har været ramt af blodige uroligheder, og Kina har svaret igen ved at sende tusindvis af politifolk og soldater til området.

I den nye forordning hedder det, at "abnorm" hårvækst og klæder, der dækker hele kroppen og ansigtet er forbudt. Det forbydes også at sprede "ekstremistiske idéer".

Det er forbudt at nægte at lytte til nyheder fra regeringen på tv og radio, og det samme er det at forhindre børn i at gå i de offentlige skoler.

Den nye forordning er lagt ud på den kinesiske regerings hjemmeside.

Kina har i årevis anklaget muslimske separatister for voldelige angreb i Xinjiang. Regeringen har advaret om, at uighurer forsøger at tilslutte sig militante islamister andre steder i verden.

I de nye regler hedder det blandt andet, at offentligt ansatte skal stoppe fuldt tildække kvinder på togstationer og i lufthavne og melde dem til politiet.

Det er forbudt kun at holde religiøse bryllupper. Der skal også være et offentligt bryllupsritual.

Uighurer udgør 45 procent af befolkningen i Xinjiang, mens hankineserne udgør 40 procent.

Xinjiang var en kort overgang op til 1949 en republik med navnet Østturkestan.

Den kinesiske centralmagt har fremmet en bosættelsespolitik, så flere hankinesere slår sig ned i regionen. Xinjiang støder op til blandt andet Pakistan, Afghanistan, Kirgistan og Kasakhstan.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx