Af - 05/06-17 12:09

Rørende skilt fra Londons metro tager alle med storm: Se det stærke budskabRørende skilt fra Londons metro tager alle med storm: Se det stærke budskab

Et skilt på en af Londons Undergrundsstationer går nettet rundt efter terrorangrebet i weekenden.

storybild

En lille dreng med et stort budskab. (Billede: Scanpix/ROBERT PERRY)

Mens politikere og medier i disse dage forsøger at finde hoved og hale i de aktuelle terrorangreb i Manchester og London, går befolkningen anderledes til værks.

Der deles videoer af englændere der bryder ud i sang og dyrker fællesskabet, og så bliver der lige nu affotograferet et særligt skilt fra Londons undergrund.

Skiltet der hænger på metro-stationen Walthamstow Central Tube sender en klar besked til gerningsmændene der lørdag aften gik til angreb ved London Bridge og Borough Market og dræbte syv mennesker.

Teksten lyder:
'Q.O.T.D. (Question of the day - Dagens spørgsmål)
London Bridge vil aldrig falde.
Du kan aldrig knække os.'

Teksten, 'London bridge will never fall down', er et ordspil på den klassiske engelske vuggevise 'London bridge is falling down'.

Skiltet deles nu flittigt på de sociale medier:

Siden selvmordsangrebet ved Ariana Grande-koncerten i Manchester den 22. maj, hvor 23 mennesker døde og det efterfølgende angreb den 3. juni i London, har Storbritannien været ramt af en enorm sorg. Søndag aften mindes ofrene ved en stjernespækket mindekoncert. Du kan se eller gense koncerten her.

LÆS OGSÅ: May indkalder til krisemøde efter angreb i London

LÆS OGSÅ: Tusinder prøver at lyve sig til gratis Ariana Grande-billetter efter terror

LÆS OGSÅ: Trump beder Højesteret om at genindføre indrejseforbud

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx