Af Ritzau - 21/05-17 22:03; Opdateret: 22/05-17 00:00

Ekspert: Facebook har Etisk Råds dilemmaer gange 100.000Ekspert: Facebook har Etisk Råds dilemmaer gange 100.000

Der er blevet lækket interne instrukser om, hvilke opslag på Facebook, der er okay, og hvilke der ikke er.

storybild

Facebook står i et kæmpe dilemma i forhold til at beslutte, hvilke kommentarer man kan slette, og hvilke kommentarer der må blive. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Josh Edelson)

Facebooks lækkede retningslinjer sætter det sociale medie i et kæmpe dilemma. På den ene side skal det sociale medie forholde sig til krænkende og ulovligt indhold - på den anden kan det blive kritiseret for censur.

Sådan lyder vurderingen fra den digitale rådgiver Astrid Haug. Hun vurderer, at Facebook er nødt til at have nogle guidelines, når de skal moderere deres indhold.

- Det er Etisk Råds diskussioner gange hundredtusinder. Facebook har to milliarder brugere på verdensplan, og stort set alt bliver diskuteret.

- Det er alle universets store og små spørgsmål, som Facebook skal prøve at gøre sig til herre over. Det er en rigtig vanskelig opgave, siger hun.

Det er avisen The Guardian, der søndag aften skriver om de lækkede manualer, som skal guide de ansatte, der overvåger debatten og sletter indhold.

Manualerne afslører blandt andet, at voldelige videoer ikke nødvendigvis slettes, mens billeder med digital kunst, der viser nøgenhed bliver.

Ifølge Astrid Haug kan der være en konflikt mellem, hvordan danskere og amerikanske Facebook oplever disse emner.

- Typisk er vi i Danmark mere åbne over for åben hud, mens der i USA kan være en større tolerance over for grov tale, som vi i Danmark ikke kan forstå, siger den digitale rådgiver.

De lækkede instrukser viser desuden, at det er i orden at livestreame selvskade. Facebook forklarer tilladelsen med, at virksomheden ikke vil straffe eller censurere udsatte personer.

Selvmord for rullende kamera har været stærkt diskuteret, da der har været flere historier om personer, der har begået selvmord live på Facebook.

Astrid Haug mener, det er svært at vurdere den konkrete instruks, men at der kan være både fordele og ulemper ved at lade indholdet blive.

- Hvis man lægger denne slags video op, kan det være, at pårørende ser den, så den pågældende kan få hjælp. Omvendt vil nogle sige, at andre kan blive inspireret til at gøre noget lignende, siger rådgiveren.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx