15/05-18 19:01

Russisk domstol idømmer Navalnyj 30 dages fængselRussisk domstol idømmer Navalnyj 30 dages fængsel

Navalnyj opfordrede til protester mod Putin 5. maj under sloganet "Ikke vores Zar".

storybild

Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalny er blevet idømt fængsel i 30 dage, efter at en domstol i Moskva har fundet ham skyldig i at have organiseret ikketilladte protester. Reuters/Tatyana Makeyeva

Moskva. Aleksej Navalnyj, den russiske oppositionsleder, er blevet idømt fængsel i 30 dage, efter at en domstol i Moskva har fundet ham skyldig i at have organiseret "ikketilladte protester".

Ved retsmødet sagde en politimand, der foretog en anholdelse af Navalnyj ved en protestaktion, at oppositionspolitikeren havde ignoreret, at politiet over megafoner havde erklæret demonstrationen for ulovlig.

- Jeg mener, at anholdelsen af mig var ulovlig, og at mine grundlæggende rettigheder blev krænket, sagde Navalnyj i retten.

Hans advokat, Vadim Kobzev, tilføjede, at retssagen mod hans klient er klart politisk motiveret på et tidspunkt, hvor præsident Vladimir Putin har indledt sin fjerde regeringsperiode.

Den karismatiske 41-årige politiker var udelukket fra at stille op ved Ruslands præsidentvalg i marts. Det skyldtes en dom for korruption, som ifølge Navalnyj er baseret på beskyldninger fabrikeret i Kreml.

Navalnyj havde opfordret til protester mod Putin 5. maj over hele landet under sloganet "Ikke vores Zar".

Ved protesterne blev næsten 1600 demonstranter anholdt i 27 byer mange forskellige steder i Rusland.

Et flertal af russere støtter Putin, og de fleste vælgere mener ikke, at der er noget reelt alternativ til den tidligere KGB-agent.

/ritzau/AP

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Premier League-stjerne jublede over...
bt.dk
Legenden Iniesta takkede af i smal...
bt.dk
Efter tv-dokumentar: Direktør stopper...
bt.dk
Forlystelse lukket: Kvinde ramte træ...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx