Af Ritzau - 23/05-17 07:12

Ariana Grande efter Manchester-tragedien: Jeg er knustAriana Grande efter Manchester-tragedien: Jeg er knust

Musikere fra hele verden sender støtteerklæringer til Ariana Grande og de ramte efter eksplosion ved koncert.

storybild

(Billede: Paul Buck. )

- Knust. Dybt fra mit hjerte, jeg er SÅ ked af det. Jeg kan ikke finde ord, sådan skriver sangerinden Ariana Grande på sin Twitter-profil om eksplosionen efter hendes koncert i Manchester mandag aften.

Episoden har kostet mindst 19 mennesker livet og kvæstet 50 andre.

Amerikanske Ariana Grande slap uskadt fra eksplosionen og blev hurtigt meldt i sikkerhed.

Efterfølgende har hun ifølge gossip-sitet TMZ suspenderet sin igangværende Europa-turné.

Ariana Grande skulle have givet koncerter i Londons O2-arena torsdag og fredag, hvorefter turen skulle gå til Antwerpen i Belgien og videre til to koncerter i Lodz i Polen. Hun gav koncert i Herning i sidste uge.

Grandes musikerkolleger fra hele verden har også brugt de sociale medier til at udtrykke sympati og forfærdelse efter tragedien.

- Enhver musiker føler sig syg og ansvarlig i nat – koncerter burde være trygge for jer. Dette er virkelig det værste mareridt. Jeg sender min kærlighed til Manchester, skriver sangerinden Lorde på Twitter.

Nicki Minaj skriver at hun har ondt i hjertet over hendes "søster" Ariana og alle familierne, som er ramt.

- Uskyldige liv er gået tabt. Jeg er så trist over at høre dette, tweeter hun.

Popstjernen Taylor Swift skriver, at hun sender al sin kærlighed og "tanker, bønner og tårer til alle de, som er ramt af Manchester-tragedien".

Også artister som Katy Perry, Selena Gomez, Cher, Jennifer Lopez, Ellie Goulding og Bruno Mars har offentliggjort støtteerklæringer.

– Ord kan ikke beskrive, hvad jeg føler om det, som skete i Manchester. Jeg vil ikke tro, at verden, vi lever i, kan være så ondskabsfuld, skriver Bruno Mars.

Følg med i BTMX's liveblog, hvor du får alle de seneste opdateringer direkte:


Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx